Den økonomiske politik for Helsingør Kommune er styrende for, hvordan det sikres, at kommunens økonomi er sund og stærk. Den økonomiske politik fastlægger målsætninger for, hvor vi ønsker, at kommunens økonomi skal bevæge sig hen og rammerne for, hvordan
målsætningerne operationaliseres. Under den økonomisk politik ligger de økonomiske styringsprincipper, som beskriver, hvordan denne politik implementeres samt virker på kommunens kasse- og regnskabsregulativ.
Den økonomiske politik fastlægger en række ambitiøse og realistiske målsætninger for kommunens økonomi. Målet er, at kommunen har en robust økonomi, som giver rum til at kunne nedbringe gæld og have et anlægsbudget, der muliggør at kommunens ejendomme og
infrastruktur ikke forfalder, men bevarer sin værdi. Desuden ønskes det, at budgettet holdes inden for de givne rammer, som årligt aftales mellem staten og kommunerne.
Målsætninger:
- Den gennemsnitlige kassebeholdning skal i 2029 og frem være på 320 mio. kr. Målet opnås via en trappe med delmål, der er således: 250 mio. kr. i 2026, 275 mio. kr. i 2027 og 300 mio. kr. i 2028 og 320 mio. kr. i 2029 og frem.
- Størrelsen af skattekilderne skal understøtte en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune.
- Langfristede gæld nedbringes til 200 mio. kr. ved byrådsperiodens afslutning ultimo 2029 (uden den midlertidige indefrysningsordning/I-lån).
- Servicedriftsrammen udmeldt af KL overholdes i budget og regnskab.
- Anlægsrammen i budgettet svarer maksimalt til det af KL udmeldte niveau i det kommende år, men anlægsniveauet reduceres i år 2, 3 og 4 med hhv. 10 pct, 15 pct og 25 pct af den forventede ramme. For at sikre, at der er finansiering af anlægsrammen, budgetlægges der med en anlægspulje svarende til differencen op til anlægsrammen.
- Driftsbalance på 250 mio. kr. i budgetåret stigende til 275 mio. kr. i 2029 og frem, således at der er finansiering af anlæg, lån og balance.
De ovenstående målsætninger udmønter sig i en række rammer, der er vist nedenstående.
Rammerne:
En robust økonomi kræver fokus på udviklingen i indtægter og udgifter.
- Der skal sikres en befolkningstilvækst/-tilflytning, som giver flere indtægter til kommunen ud over pris- og lønfremskrivningen.
- Der skal som udgangspunkt årligt tilvejebringes et råderum på 1,5 procent af servicedriften, via effektiviseringer, omlægninger og besparelser.
- Driftsbalancen reguleres ved starten af hver byrådsperiode i forhold til befolkningsudviklingen og pris- og lønfremskrivningen af kommunens budget.
Den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen skal i 2029 og frem være på 320 mio. kr.
- Den gennemsnitlige kassebeholdning må ikke afvige med mere end 50 mio. kr.
- Den gennemsnitlige kassebeholdning revurderes ved starten af hver byrådsperiode i forhold til befolkningsudviklingen og pris- og lønfremskrivningen af kommunens budget.
- Der gives ikke tillægsbevillinger på servicedriften, som finansieres af kassebeholdningen. Ved (forventet) merforbrug har fagudvalgene en handleforpligtigelse til at nedbringe merforbruget.
- Overførsler på driften mellem årene forudsættes at være neutrale for kassen.
- Midtvejsregulering indarbejdes og kan give finansiering til tillægsbevillinger, men kan også medføre budgetreduktioner på såvel servicedrift som overførselsområdet.
Skatten understøtter en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune.
- Skattekilderne holdes så lave som muligt for at styrke kommunens konkurrenceevne og opfylde bosætningsmålet i Helsingør Kommunes vision.
- Økonomiaftalen omkring skat skal overholdes.
Den langfristede gæld nedbringes til 200 mio.kr. ved byrådsperiodens afslutning ultimo 2029.
- Der optages 10-årige lån og mindst 25 procent af langfristet gæld skal være fastforrentet.
- Inden optagelse af lån vurderes det, om der er et reelt behov ud fra likviditetsudviklingen.
Servicedriftsrammen overholdes i budget og regnskab, og anlægsrammen i budget.
- Der budgetteres med en servicedriftspulje på 1 procent af servicedriftsbudgettet.
- Tillægsbevillinger skal finansieres inden for eget budgetområde og alternativt inden for det relevante fagudvalgets budgetområder.
- Dog er der afsat en servicedriftsbufferpulje, som kan anvendes til at finansiere norm- og mængdereguleringer og udgifter vedrørende lønpuljer (fx barselsudligning, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og arbejdsskadeforsikringer), tjenestemandspension og skifte fra tjenestemandsansættelse til anden overenskomst. Dertil kommer, at puljen kan anvendes til at finansiere tværgående budgetudfordringer og delvist til at finansiere særskilte udfordringer på enkelte områder.
- Maksimalt halvdelen af puljen kan udmøntes i første halvår. I årets sidste kvartal kan puljen anvendes til at finansiere udfordringer på enkelte områder, såfremt der er restmidler under puljen.