Budgetprocessen 2026-2029

På denne side kan du læse nærmere om hvordan der i Helsingør Kommune arbejdes med at lægge næste års budget for 2026-2029.

Selve budgetprocessen for Helsingør kommune bliver hvert år vedtaget af byrådet. Budgetprocessen for 2026-2029 blev vedtaget den 18. december 2024 og kan læses i sin helhed på: Læs Budgetproces for budget 2026-2029 på dagsordener.helsingor.dk 

Grundlæggende

Der er en række usikkerheder forbundet med budget 2026-2029:

  • Kompenseres Helsingør Kommune tilstrækkelig for ændringer i demografi.
  • Balancere de udfordrede områder.
  • Får Helsingør Kommune kompensation vedr. grundskyld ligesom sidste år.
  • Den samlede kommunale efterregulering vedr. selvbudgettering i 2024 og 2025.
  • Implementering af landspolitiske reformer og økonomiske konsekvenser af disse.

Der er derfor behov for at have et råderumskatalog på 1,5 procent af Helsingør Kommunes servicedriftsbudget klar, hvis der er behov for at skabe balance i budgettet til for eksempel at finansiere udfordrede områder, manglende indtægter eller nye politisk prioriterede opgaver, jf. den økonomiske politik.

Råderummet kan findes via effektiviseringer, omlægninger og besparelser. Koncernledelsen har besluttet ni tværgående effektiviseringstemaer, der skal arbejdes videre med for at skabe råderum. Direktionen har sat 0,5 procent af servicedriftsbudgettet som måltal for dette arbejde.

Det resterende måltal på 1,0 procent af servicedriftsbudgettet fordeles nedenfor ud på de enkelte fagudvalg. Et måltal for de tværgående effektiviseringstemaer på 0,5 procent af servicedriftsbudgettet er et ambitiøst mål.

Viser det sig, at arbejdet med de tværgående effektiviseringstemaer ikke kan levere forslag svarende til 0,5 procent af servicedriftsbudgettet, vil råderumskataloget blive øget tilsvarende, således, at der samlet set stadig findes 1,5 procent af servicedriftsbudgettet.

Fagudvalg (i hele 1.000 kr.)Servicedrift 2026*Måltal 1,0 procent
Klima- og Bæredygtighedsudvalg9.23392
By-, Plan- og Trafikudvalg145.1351.451
Kultur- og Turismeudvalg79.634796
Idræts- og Fritidsudvalget45.410454
Børne- og Uddannelsesudvalg1.300.99613.010
Omsorgs- og Sundhedsudvalget893.3598.934
Social- og Beskæftigelsesudvalget494.7154.947
Økonomi- og Erhvervsudvalg**645.7176.457
Beredskabet13.170132
Helsingør Kommune3.627.36936.274

På nogle fagområder kan der være økonomiske og/eller strukturelle udfordringer.

De økonomiske udfordringer kan skyldes økonomiske prioriteringer, kortvarige merforbrug, sæsonudsving mv. Hvor de strukturelle udfordringer er af en mere grundlæggende karakter, langtrækkende og blivende trends, som en fortsat stigende ældre befolkning, flere borgere med diagnoser, øgede regnmængder mm.

Ved økonomiske og/eller strukturelle udfordringer skal fagudvalgene håndtere dem ved siden af, at der skal findes et råderum. De steder, hvor der er strukturelle udfordringer, skal der arbejdes med at løse udfordringerne i fagudvalgene bl.a. gennem gennemførelse af handleplaner.

* Beløbene er i 2025 priser
** Puljer og lystbådehavnen er ikke medtaget

Beskrivelse af budgetprocessen og processen for MED og RÅD før og efter sommerferien

Fagudvalgene (herunder også Økonomi- og Erhvervsudvalget) påbegynder arbejdet med næste års budget på møderne i februar. De får forlagt eventuelle foreløbige forventninger til økonomiske eller strukturelle udfordringer på deres områder i 2026-2029. Derudover drøftes det, hvordan disse udfordringer kan finansernes ved hjælp af effektiviseringer, omlægninger og besparelser, samt hvilke rammer der skal arbejdes med for at skabe råderum. Til brug for drøftelsen udarbejder administrationen forslag til temaer, der kan arbejdes med. Dette kan evt. underbygges med (økonomiske) nøgletal på de centrale områder.

Økonomi- og Erhvervsudvalget som økonomiudvalg får i marts forelagt de samlede rammer, som fagudvalgene har peget på, der skal arbejdes med.

På baggrund af de rammer, som de enkelte fagudvalg har vedtaget, arbejder administrationen frem til maj med forslag, der kan skabe råderum og finansiere eventuelle økonomiske og strukturelle udfordringer på fagudvalgets område.

Den 10. april afholdes et strategiseminar, hvor Byrådet får lejlighed til at drøfte vision og strategi, strategiske råderumsindsatser og præsenteres for status på den økonomiske situation for Helsingør Kommune.

Til fagudvalgsmøderne i juni samles der mundtligt op på administrationens arbejde med at skabe råderum. Fagudvalgene får ligeledes forelagt deres teknisk fremskrevne budget 2026-2029 inklusiv pris- og lønskøn, oversigt og beskrivelse af driftskorrektioner samt forslag til takstændringer. Desuden får de forelagt eventuelle ønsker til nye drifts- og anlægsopgaver. Ved eventuelle økonomiske og strukturelle udfordringer i 2026-2029 fremlægger administrationen et opdateret skøn og en handleplan for at nedbringe udfordringerne på fagudvalgets område.

Økonomi- og Erhvervsudvalget får en samlet orientering af arbejdet med at skabe råderum. Derudover orienteres udvalget om eventuelle økonomiske og strukturelle udfordringer i 2026-2029 og de handleplaner, der er lagt for at løse udfordringerne.

Administrationen arbejder videre med at færdiggøre råderumsforslag til den 13. juni, hvorefter direktionen går i gang med at udarbejde et udkast til basisbudget, der er i balance og i overensstemmelse med den økonomiske politik. Byrådet præsenteres for råderumskataloget efter sommerferien, sammen med det øvrige budgetmateriale, herunder det forventede indtægtsgrundlag 

I juni ventes indgået en budgetaftale for 2026 mellem KL og Regeringen. Inden Byrådsmødet den 25. juni orienteres Byrådet om aftalen. Når aftalen, dens elementer og forudsætninger er bearbejdet af KL, vil administrationen informere om, hvorvidt den giver anledning til eventuelle ændringer i hovedbilledet omkring budget 2026–2029.

I denne budgetproces er det en forudsætning, at der indgås en økonomiaftale i juni. Hvis denne først indgås i august (på grund af selvbudgettering m.m.), er forårets arbejde ikke spildt, men processen vil blive mere komprimeret i eftersommeren.

Den 20. august afholdes et budgetseminar eventuelt med et eksternt oplæg, der rammesætter kommunernes økonomiske situation. Administrationen fremlægger det tekniske resultatbudget hvor økonomiaftalen, DUT og øvrige driftskorrektioner er indarbejdet. Herefter fremlægger Direktionen et forslag til et basisbudget, hvor budgettet balancerer og overholder Helsingør Kommunens økonomiske politik mv. I basisbudgettet indgår direktionens forslag til en anlægsplan.

Basisbudgettet sendes videre til 1. behandlingen af budgettet i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 1. september, hvorefter Økonomi- og Erhvervsudvalget sender et budgetforslag videre til førstebehandling i Byrådet den 8. september.

Der kan stilles spørgsmål frem til den 2. september således, at der kan nå at komme svar på eventuelle spørgsmål inden forhandlingsseminaret den 10. og 11. september.   

Den 10. og 11. september afholdes der forhandlingsseminar, hvor partierne i Byrådet forhandler om eventuelle ændringer til budgetforslaget fra 1. behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Der skal senest den 15. september indgås et budgetforlig således, at administrationen kan nå at udarbejde materialet til 2. behandlingen af budgettet. Øvrige ændringsforslag til det budgetforslag fra Økonomi- og Erhvervsudvalgets 1. behandlingen, skal være udarbejdet senest den 18. september, så det kan nå at komme med til 2. behandlingen af budgettet.

2. behandlingen af budgettet sker den 29. september i Økonomi- og Erhvervsudvalget og 6. oktober i Byrådet. Her vedtager Byrådet det endelige budget på baggrund af et eventuelt budgetforlig, samt eventuelle drifts- og anlægskorrektioner, der er indarbejdet efter 1. behandlingen. Desuden vedtages takster, skatterne fastsættes, og hvis det er muligt til budget 2026-2029, vælges der mellem selvbudgettering eller statsgaranti.

Det anbefales, at MED inddrages i processen om at skabe råderum.

H-MED deltager desuden i en del af budgetseminaret, således at de er orienteret om den økonomiske situation og direktionens basisbudget. Dette således, at H-MED er inddraget, så de kan nå at holde møde og få skrevet et referat inden forhandlingsseminaret den 10. og 11. september. Ved behov kontakter H-MED de områder/enheder, som bliver direkte berørt ved skabelsen af råderum.

De relevante forslag til at skabe råderum samt drifts-og anlægsønsker, der indgår i 1. behandlingen af budgettet, sendes til H-MED, de fire høringsberettigede råd (Seniorråd, Handicapråd, Udsatteråd samt Idræts- og Fritidsforum) samt skole- og forældrebestyrelser, således at de kan komme med bemærkninger og synspunkter inden forhandlingsseminariet den 10. og 11. september.

Borgmesteren inviterer repræsentanter fra de fire høringsberettigede råd til et orienteringsmøde om budgettet, efter dagsorden til 1. behandlingen er publiceret og inden budgetforhandlingsseminaret. Der inviteres endvidere en repræsentant fra de politiske grupper til at deltage i orienteringsmødet.

H-Med deltager i dele af forhandlingsseminaret, således at de har mulighed for at bidrage med synspunkter og bemærkninger til budgetforslaget inklusive forslag til råderum, finansiering af udfordringer samt til nye drift- og anlægsønsker. H-Med har desuden mulighed for at holde et oplæg til seminaret.

I tilfælde af at der i budgetforliget er kommet nye forslag, som påvirker ansættelse- og personaleforhold, forelægges H-MED forslagene således, at de kan komme med synspunkter og bemærkninger til 2. behandlingen af budgettet. Ligeledes præsenteres de høringsberettigede råd for eventuelle nye forslag, der er relevant for deres område, således at de også kan komme med synspunkter og bemærkninger til 2. behandlingen af budgettet.

H-MED inviteres desuden til et møde med Økonomi- og Erhvervsudvalget på samme dag som udvalgets 2. behandling af budgettet.

Udmøntning

Når budgettet er vedtaget, indtaster administrationen det vedtagne budget i økonomisystemet og indberetter det til Danmark Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Derudover udarbejdes en budgetbog, som forelægges Byrådet på deres sidste møde i december og efterfølgende lægges på hjemmesiden.

I det efterfølgende år foretages der hen over året løbende opfølgning på det vedtagne budget, hvor både fagudvalgene, Økonomi-og Erhvervsudvalget og Byrådet forelægges det forventet regnskab.

Budgetelementer

Nedenfor er gennemgået en række elementer, der indgår i budgettet.

Resultatbudgettet opdateres løbende. Resultatbudgettet har forskellige navne (det tekniske budget, basisbudgettet, budgetforslaget og det vedtaget resultatbudget) afhængigt af, hvor man er i budgetprocessen. Fælles for dem alle fire er, at de viser resultatet af indtægter, drifts- og anlægsudgifter, lån og balanceforskydninger mv. i 2026-2029.

Det tekniske resultatbudget er det første resultatbudget, der udarbejdes og danner grundlaget for de to andre. Det udarbejdes på baggrund af det vedtagne budget 2025-2028, herved bliver ændringer, som er vedtaget i de tidligere budgetter, indarbejdet. Drifts- og anlægsbudgettet fremskrives med Kommunernes Landsforenings (KL) skøn for pris- og lønudvikling og korrigeres med nye norm- og mængdereguleringer og andre tekniske korrektioner, der kendes på tidspunktet for udarbejdelsen. Derudover indarbejdes et skøn for indtægterne baseret på KLs indtægtsprognose.

Basisbudgettet er det resultatbudget, hvor Direktionen har indarbejdet råderumsforslag, hvor der er skabt et budget i reel balance. Basisbudgettet fremlægges til budgetseminaret og sendes til Økonomi- og Erhvervsudvalgets 1. behandling af budgettet.

Budgetforslaget er det budget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender ved 1. behandlingen og videresender til to behandlinger i Byrådet.

Det vedtagne resultatbudget er det, som bliver vedtaget ved 2. behandlingen af budgettet, og som indberettes i økonomisystemet og til ministeriet.

Finansieringssiden i budgettet opdateres løbende, når der kommer nye oplysninger. I foråret opdaterer KL skatte- og tilskudsmodellen blandt andet med p/l og nye skøn for grundværdier og skatter, hvilket kan påvirke indtægtsskønnet.

Økonomiaftalen bliver besluttet i juni, og herefter kommer der en opdateret skatte og tilskudsmodel, som indeholder resultaterne af økonomiaftalen.

Efter sommerferien kommer der en ny rapport fra det Økonomiske Råd, foruden der er gennemført flere skattekørsler på nyt år. På den baggrund kan der fra midt september blive regnet tættere på effekterne af at vælge selvbudgettering og på en eventuel ændring i indtægterne i 2027-2029.

Driftskorrektioner indarbejdes i resultatbudgettet og består af tekniske korrektioner, norm/mængde korrektioner og lovgivningsmæssige ændringer (herunder DUT). Der kan ligeledes komme driftskorrektioner mellem 1. og 2. behandlingen af budgettet, eksempelvis skoletallene pr. 5. september.

De tekniske korrektioner kan være pris og lønændringer, tidligere politiske beslutninger, ændrede priser som følge af nyt udbud eller lignende. Norm/mængde ændringer kan ske, hvor der er politisk besluttede tildelingsmodeller og på ældre- og børneområdet som følge af befolkningsprognosen.

Lovgivningsmæssige ændringer er nødvendige ændringer som følge af ændret lovgivning (indgår som oftest i DUT). I forhold til DUT så fordeles alle lovforslag med en effekt for Helsingør Kommune på over 20.000 kr. ud på de enkelte budgetområder og totalrammer. Beløb under 20.000 kr. indarbejdes ikke i budgettet og lægges i stedet i kassen.

Forslag til nye driftsopgaver skal kun udarbejdes, hvis der ønskes en ændring i serviceniveau. Fagudvalgene skal som udgangspunkt selv stå for finansieringen af nye driftsopgaver inden for fagudvalgets budgetområder. Forslag til nye anlægsopgaver skal som udgangspunkt have sigte på at give effektiviseringer og dermed besparelser på driften. Det kan fx gøres via strategisk renovering, der skal holde fremtidige vedligeholdelsesudgifterne nede eller gennem klimasikring. Det anbefales, at der sikres plads til, at anlægsopgaver af mere akut karakter som følge af påbud fra arbejdstilsynet eller udbedring af større skader mm., og at der er tilstrækkeligt råderum til nødvendigt vedligehold af ejendomme og veje. Nye anlægsopgaver, der medfører øgede udgifter til drift, skal i udgangspunktet ikke tilvælges.

I beskrivelsen af nye anlægsforslag, skal de afledte konsekvenser være beskrevet i relation til planforhold, dispensationer, trafik og infrastruktur mv.

Ifølge Den Økonomiske Politik i Helsingør Kommune skal service- og anlægsrammen overholdes. Dette bør indgå i overvejelserne ved fremsættelsen af forslag til nye anlægs- og driftsopgaver.

Ifølge økonomisk politik skal der som udgangspunkt årligt tilvejebringes et råderum på 1,5 pct. af servicedriftsbudgettet via effektiviseringer, omlægninger og besparelser. Arbejdet med effektiviseringer og omlægninger er en kontinuerlig proces, der skal arbejdes med igennem hele året, og som kan bidrage til finansiering af økonomiske og strukturelle udfordringer samt til råderum. I arbejdet med effektiviseringer kan der eksempelvis arbejdes med digitalisering og udbud.

I arbejdet med effektiviseringer kan der være behov for en engangsinvestering i eksempelvis teknologi, it-systemer, fysiske ændringer/ombygninger eller lignende. Der kan derfor være behov for at afsætte en årlig anlægsinvesteringspulje på op i til 5 mio. kr. Der kan være behov for, at noget af beløbet kan bruges som driftsinvesteringer.

Ved opstarten af budgetprocessen sætter fagudvalgene rammer for det, der er deres fokus for årets arbejde med råderum. Til skabelse af råderum skal benyttes både effektiviseringer, omlægninger samt besparelser. Besparelserne kan opstå ved serviceændringer (eksempelvis ikke lovpligtige opgaver eller opgaver der er lovpligtige, men kan skaleres) eller ved ophør af opgaver, som ikke er lovpligtige.

Til budgetseminaret i august udarbejdes der et teknisk resultatbudget, notater om de kommunale indtægter og balance, lån og renter samt eventuelle ansøgninger om lån. Derudover forelægges anbefalingerne til råderum og nye drifts- og anlægsønsker. Der kan desuden være behov for en række budgetnotater. Budgetnotater kan både være baggrundsmateriale såsom økonomiaftalen og Kend Din kommune, men er primært notater, som beskriver strukturelle udfordringer for budget 2026-2029, og hvordan administrationen anbefaler, de løses. Budgetnotater skal som udgangspunkt ikke være en udbygning af øvrige forslag til budgettet. Materialet publiceres på First Agenda.

På baggrund af budgetseminaret og materialet til 1. behandlingen udarbejdes der en regnemaskine, som er et værktøj til simulering af et budgetforslags effekt på det samlede kassetræk og likviditetsudvikling. Regnemaskinen udsendes inden forhandlingsseminaret til brug for budgetforhandlingerne.

Budgetelementer

Nedenfor er gennemgået en række elementer, der indgår i budgettet.

Resultatbudgettet opdateres løbende. Resultatbudgettet har forskellige navne (det tekniske budget, basisbudgettet, budgetforslaget og det vedtaget resultatbudget) afhængigt af, hvor man er i budgetprocessen. Fælles for dem alle fire er, at de viser resultatet af indtægter, drifts- og anlægsudgifter, lån og balanceforskydninger mv. i 2026-2029.

Det tekniske resultatbudget er det første resultatbudget, der udarbejdes og danner grundlaget for de to andre. Det udarbejdes på baggrund af det vedtagne budget 2025-2028, herved bliver ændringer, som er vedtaget i de tidligere budgetter, indarbejdet. Drifts- og anlægsbudgettet fremskrives med Kommunernes Landsforenings (KL) skøn for pris- og lønudvikling og korrigeres med nye norm- og mængdereguleringer og andre tekniske korrektioner, der kendes på tidspunktet for udarbejdelsen. Derudover indarbejdes et skøn for indtægterne baseret på KLs indtægtsprognose.

Basisbudgettet er det resultatbudget, hvor Direktionen har indarbejdet råderumsforslag, hvor der er skabt et budget i reel balance. Basisbudgettet fremlægges til budgetseminaret og sendes til Økonomi- og Erhvervsudvalgets 1. behandling af budgettet.

Budgetforslaget er det budget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender ved 1. behandlingen og videresender til to behandlinger i Byrådet.

Det vedtagne resultatbudget er det, som bliver vedtaget ved 2. behandlingen af budgettet, og som indberettes i økonomisystemet og til ministeriet.

Finansieringssiden i budgettet opdateres løbende, når der kommer nye oplysninger. I foråret opdaterer KL skatte- og tilskudsmodellen blandt andet med p/l og nye skøn for grundværdier og skatter, hvilket kan påvirke indtægtsskønnet.

Økonomiaftalen bliver besluttet i juni, og herefter kommer der en opdateret skatte og tilskudsmodel, som indeholder resultaterne af økonomiaftalen.

Efter sommerferien kommer der en ny rapport fra det Økonomiske Råd, foruden der er gennemført flere skattekørsler på nyt år. På den baggrund kan der fra midt september blive regnet tættere på effekterne af at vælge selvbudgettering og på en eventuel ændring i indtægterne i 2027-2029.

Driftskorrektioner indarbejdes i resultatbudgettet og består af tekniske korrektioner, norm/mængde korrektioner og lovgivningsmæssige ændringer (herunder DUT). Der kan ligeledes komme driftskorrektioner mellem 1. og 2. behandlingen af budgettet, eksempelvis skoletallene pr. 5. september.

De tekniske korrektioner kan være pris og lønændringer, tidligere politiske beslutninger, ændrede priser som følge af nyt udbud eller lignende. Norm/mængde ændringer kan ske, hvor der er politisk besluttede tildelingsmodeller og på ældre- og børneområdet som følge af befolkningsprognosen.

Lovgivningsmæssige ændringer er nødvendige ændringer som følge af ændret lovgivning (indgår som oftest i DUT). I forhold til DUT så fordeles alle lovforslag med en effekt for Helsingør Kommune på over 20.000 kr. ud på de enkelte budgetområder og totalrammer. Beløb under 20.000 kr. indarbejdes ikke i budgettet og lægges i stedet i kassen.

Forslag til nye driftsopgaver skal kun udarbejdes, hvis der ønskes en ændring i serviceniveau. Fagudvalgene skal som udgangspunkt selv stå for finansieringen af nye driftsopgaver inden for fagudvalgets budgetområder. Forslag til nye anlægsopgaver skal som udgangspunkt have sigte på at give effektiviseringer og dermed besparelser på driften. Det kan fx gøres via strategisk renovering, der skal holde fremtidige vedligeholdelsesudgifterne nede eller gennem klimasikring. Det anbefales, at der sikres plads til, at anlægsopgaver af mere akut karakter som følge af påbud fra arbejdstilsynet eller udbedring af større skader mm., og at der er tilstrækkeligt råderum til nødvendigt vedligehold af ejendomme og veje. Nye anlægsopgaver, der medfører øgede udgifter til drift, skal i udgangspunktet ikke tilvælges.

I beskrivelsen af nye anlægsforslag, skal de afledte konsekvenser være beskrevet i relation til planforhold, dispensationer, trafik og infrastruktur mv.

Ifølge Den Økonomiske Politik i Helsingør Kommune skal service- og anlægsrammen overholdes. Dette bør indgå i overvejelserne ved fremsættelsen af forslag til nye anlægs- og driftsopgaver.

Ifølge økonomisk politik skal der som udgangspunkt årligt tilvejebringes et råderum på 1,5 pct. af servicedriftsbudgettet via effektiviseringer, omlægninger og besparelser. Arbejdet med effektiviseringer og omlægninger er en kontinuerlig proces, der skal arbejdes med igennem hele året, og som kan bidrage til finansiering af økonomiske og strukturelle udfordringer samt til råderum. I arbejdet med effektiviseringer kan der eksempelvis arbejdes med digitalisering og udbud.

I arbejdet med effektiviseringer kan der være behov for en engangsinvestering i eksempelvis teknologi, it-systemer, fysiske ændringer/ombygninger eller lignende. Der kan derfor være behov for at afsætte en årlig anlægsinvesteringspulje på op i til 5 mio. kr. Der kan være behov for, at noget af beløbet kan bruges som driftsinvesteringer.

Ved opstarten af budgetprocessen sætter fagudvalgene rammer for det, der er deres fokus for årets arbejde med råderum. Til skabelse af råderum skal benyttes både effektiviseringer, omlægninger samt besparelser. Besparelserne kan opstå ved serviceændringer (eksempelvis ikke lovpligtige opgaver eller opgaver der er lovpligtige, men kan skaleres) eller ved ophør af opgaver, som ikke er lovpligtige.

Til budgetseminaret i august udarbejdes der et teknisk resultatbudget, notater om de kommunale indtægter og balance, lån og renter samt eventuelle ansøgninger om lån. Derudover forelægges anbefalingerne til råderum og nye drifts- og anlægsønsker. Der kan desuden være behov for en række budgetnotater. Budgetnotater kan både være baggrundsmateriale såsom økonomiaftalen og Kend Din kommune, men er primært notater, som beskriver strukturelle udfordringer for budget 2026-2029, og hvordan administrationen anbefaler, de løses. Budgetnotater skal som udgangspunkt ikke være en udbygning af øvrige forslag til budgettet. Materialet publiceres på First Agenda.

På baggrund af budgetseminaret og materialet til 1. behandlingen udarbejdes der en regnemaskine, som er et værktøj til simulering af et budgetforslags effekt på det samlede kassetræk og likviditetsudvikling. Regnemaskinen udsendes inden forhandlingsseminaret til brug for budgetforhandlingerne.

Center for Økonomi og Ejendomme

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: oee@helsingor.dk