Økonomistyring

Den økonomiske politik for Helsingør Kommune er styrende for, hvordan kommunen får en sund og stærk økonomi. Den økonomiske politik fastlægger målsætninger for, hvor vi ønsker at kommunens økonomi skal bevæge sig hen og rammerne for, hvordan målsætningerne operationaliseres. Under den økonomisk politik ligger de økonomiske styringsprincipper, som beskriver, hvordan denne politik implementeres samt virker på kommunens kasse- og regnskabsregulativ.

Den økonomiske politik fastlægger en række ambitiøse og realistiske målsætninger for kommunens økonomi. Målet er, at kommunen har en robust økonomi som giver rum til at kunne nedbringe gæld og have et anlægsbudget, der muliggør at kommunens ejendomme og infrastruktur ikke forfalder, men bevarer sin værdi. Desuden ønskes det, at budgettet holdes inden for de givne rammer, som årligt aftales mellem staten og kommunerne.

Målsætninger:

1. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal i 2029 være på 320 mio. kr.
   Det foreslås, at målet opnås via en trappe med delmål, der som udgangspunkt er således: 200 mio. kr. i 2025, 250 mio. kr. i 2026, 275 mio. kr. i 2027 og 300 mio. kr. i 2028.
2. Størrelsen af skattekilderne skal understøtte en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune.
3. Langfristede gæld nedbringes til 380 mio. kr. ved byrådsperiodens afslutning ultimo 2025 (uden den midlertidige indefrysningsordning/I-lån).
4. Servicedriftsrammen udmeldt af KL overholdes i budget og regnskab.
5. Anlægsrammen i budget svarer maksimalt til det af KL udmeldte niveau i det kommende år, men anlægsniveauet reduceres i år 2, 3 og 4 med hhv. 10 pct.,15 pct. og 25 pct. af den forventede ramme. For at sikre at der er finansiering af anlægsrammen, budgetlægges der med en anlægspulje svarende til differencen op til anlægsrammen.
6. Driftsbalance på 250 mio. kr. i budgetåret stigende til 275 mio. kr. i det sidste budgetoverslagsår, således at der er finansiering af anlæg, lån og balance.

De ovenstående målsætninger udmønter sig i en række rammer:

Rammerne:

En robust økonomi kræver fokus på udviklingen i indtægter og udgifter.

1. Der skal sikres en befolkningstilvækst/-tilflytning, som giver flere indtægter til kommunen ud over pris- og lønfremskrivningen.
2. Der skal som udgangspunkt årligt tilvejebringes et råderum på 1,5 pct. af servicedriften, via effektiviseringer, omlægninger og besparelser.

Den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen skal i 2029 være på 320 mio. kr.

3. Den gennemsnitlige kassebeholdning må ikke afvige med mere end 50 mio. kr.
4. Den gennemsnitlige kassebeholdning revurderes årligt i forhold til befolkningsudviklingen og pris- og lønfremskrivningen af de kommunens budget.
5. Der gives ikke tillægsbevillinger på servicedriften som finansieres af kassebeholdningen.
6. Overførsler på driften mellem årene forudsættes at være neutrale for kassen.
7. Midtvejsregulering indarbejdes og kan give finansiering til tillægsbevillinger, men kan også medføre budgetreduktioner på såvel servicedrift som overførselsområdet.

Skatten understøtter en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune.

8. Skattekilderne holdes så lave som muligt for at styrke kommunens konkurrenceevne og opfylde bosætningsmålet i Helsingør Kommunes vision.
9. Økonomiaftalen omkring skat skal overholdes.

Den langfristede gæld nedbringes til 380 mio.kr. ved byrådsperiodens afslutning ultimo 2025.

10. Der optages 10-årige lån og mindst 25 pct. af langfristet gæld skal være fastforrentet.

Servicedriftsrammen overholdes i budget og regnskab, og anlægsrammen i budget.

11. Der budgetteres med en servicedriftspulje på 1 pct. af servicedriftsbudgettet.
12. Tillægsbevillinger i budgetåret finansieres inden for eget budgetområde, alternativt fagudvalgets område.
13. Servicedrifts­buffer­puljen kan bringes i spil til at give tillægsbevillinger på servicedriften, der kan maximalt reserveres halvdelen af puljen i første halvdel af året. Puljen udmøntes i 4. kvartal.