Besøg Åben Rådgivning på Vinkeldammens hjemmeside
Hvad er Åben Rådgivning?
Åben Rådgivning er en åben indgang og et rådgivningstilbud. Du kan komme direkte ind fra gaden, og medarbejderne byder på en kop kaffe og rådgiver i store og små forhold, der udfordrer din hverdag. Det er også her, du skal henvende dig, hvis du ønsker at søge støtte.
Hvem er Åben Rådgivning for?
Åben Rådgivning er for dig, hvis du er over 18 år og oplever psykiske og/eller sociale udfordringer.
Hvem møder jeg i Åben Rådgivning?
I Åben Rådgivning møder du en rådgiver fra myndighedsafdelingen i Helsingør Kommune, som kender til lovgivning og kommunens områder. Du møder også en socialpædagogisk medarbejder, som kender til kommunens egne tilbud. Begge kender også til de forskellige muligheder for støtte og fællesskaber, som findes i både kommunalt og ikke-kommunalt regi.
Hvad kan jeg få hjælp til?
I Åben Rådgivning kan du få støtte til at opnå egne ønsker og forfølge håb og drømme.
Medarbejderne kan rådgive dig med henblik på:
- at afhjælpe dine presserende problemstillinger – her og nu
- at rådgive dig om dine muligheder i kommunen
- at hjælpe dig videre til steder, hvor du kan få den hjælp, du har brug for – det kan være gruppeforløb, foreningsliv, sociale fællesskaber
- at hjælpe dig videre til en mere grundig undersøgelse af dit støttebehov med henblik på yderligere støtte
Hvis du har en sag hos Visitation og Indsats, kan du – hvis du ønsker det – følge med i, hvad der bliver dokumenteret i din omsorgsjournal. Læs mere
Hvad kan de hjælpe mig videre til?
- Forskellige gruppetilbud i kommunen – fx Kvindenetværksgruppe, Brugerstyret gruppe, Yngregruppe og Mandegruppe, alt efter hvad dit behov er.
- Kommunens interne motionstilbud, hvor du har mulighed for at deltage i idrætsaktiviteter alle hverdage – helt gratis.
- Andre, som er dygtige til at hjælpe – fx Headspace eller Lær at tackle-kurser. Disse tilbud kan du også selv opsøge via nettet.
- Frivilligcenter Helsingør, som bl.a. kan hjælpe dig med at få overblik over din økonomi og dit budget eller komme med i en forening eller et fællesskab.
Åbningstider og adresse
Vinkeldamsvej 11
3000 Helsingør
Åben Rådgivning på Vinkeldammen har åbent:
- Tirsdag og torsdag kl. 10-12
Åben Rådgivning har lukket Grundlovsdag den 5. juni 2025
Kvalitetsstandarder for sociale tilbud til voksne
Andre muligheder og tilbud til dig, hvis du ikke trives i dit hverdagsliv