Fælleslegatet for Helsingør Kommune

Fælleslegatet kan søges fra den 1. september til den 3. november efter princippet ”Først-til-mølle”. Ansøgninger der modtages inden den 1. september, kommer ikke i betragtning.

Krav til ansøger

Du kan komme i betragtning til en legatportion, hvis du har folkeregisteradresse i Helsingør Kommune og ikke ejer fast ejendom.

Derudover skal du enten være:

  • Enlig forsørger med barn under 18 år.
  • Forsørger på overførselsindkomst med barn under 18 år.
  • Førtids- og folkepensionist uden formue over 50.000 kr.

Der udbetales maksimalt en legatportion pr. husstand. Legatportionens størrelse afhænger af hvor mange ansøgninger, vi modtager - men vil typisk være på 200-500 kr. pr. husstand. 

 

Fælleslegatet uddeles efter princippet: ”Først-til-mølle” til de første 150 husstande, som søger og opfylder kriterierne.

Du kan søge digitalt fra den 1. september 2025.

Du kan også søge Fælleslegatet via brev fra den 1. september 2025. Din brev-ansøgning skal være kortfattet og indeholde:

  • Dit fulde navn.
  • Din folkeregisteradresse.
  • Dit cpr.nr.

Du kan sende din ansøgning til:

Helsingør Kommune
Center for Job, Borgerservice og Teknologi, Centeradministrationen
Mærket: Fælleslegat
Birkedalsvej 27
3000 Helsingør

Vi skal modtage din ansøgning mandag den 3. november 2025 senest kl. 9.

Du kan kun søge i perioden 1. september til og med den 3. november 2025 kl. 9. Ansøgninger der modtages før den 1. september eller efter ansøgningsfristen, bliver kasseret og kommer ikke i betragtning.

Hvis du er berettiget til en legatportion, får du beløbet indsat på din NemKonto senest torsdag 11. december 2025.

Fælleslegatet er en samling af mange legater, der er slået sammen og administreres af Helsingør Kommune. Fælleslegatet uddeles til borgere, der opfylder legatets kriterier.

Annonceringen om Fælleslegatet sker på helsingor.dk samt i nyhedsbrevet ”Helsingørs mange ansigter”: Tilmeld dig nyhedsbrevet 

Center for Job, Borgerservice og Teknologi

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28