Byggeri og byudviklingsprojekter

Ny svømmearena 2025

En helt ny svømmearena er på vej til borgerne i Helsingør Kommune.

Over de kommende år tilføjer vi en helt ny bygning til den eksisterende svømmehal på Borgmester P. Christensens Vej i Helsingør. Tilsammen kommer de to bygninger til at udgøre Helsingørs nye svømmearena med plads til masser af oplevelser for store og små.

Den eksisterende hal renoveres og vil være lukket i ombygningsperioden.

Plan for åbning

Den eksisterende svømmehal: Vi forventer, at den eksisterende svømmehal åbner i slutningen af november 2025. Den eksisterende svømmehal vil dog holde lukket hver mandag frem til februar 2026 pga. det igangværende byggeri af den nye svømmearena.

Den samlede nye svømmearena: Vi forventer, at den nybyggede del af svømmearenaen - med nye bassiner og faciliteter - vil åbne i februar 2026.

Glæd dig til

Der bliver bl.a. bygget tre nye bassiner med plads til:

  • Varmtvandstræning og relax-aktiviteter.
  • Motionssvømning og foreningsaktiviteter.
  • Vandleg.

Desuden bygges og moderniseres:

  • Aktivitetsrum, som binder den nye og gamle svømmehal sammen.
  • Nyt billet- og ankomstområdet.
  • Venteområde i tilknytning til foyer af cafelignede karakter (selvbetjening).
  • Omklædningsrummene bliver renoveret, og de udvides med handicap-, gruppe- og familieomklædningsrum.
  • Samværsarena for foreninger og gæster.
  • Sundhedscenter med træningsfaciliteter.
  • Møde- og undervisningsfaciliteter.

Arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco er totalrådgiver og byggeentreprenør-virksomheden Svend Aage Christiansen er totalentreprenør på projektet.

Ny svømmearena

Se en 3D-film af den nye svømmearena:

Link til film på You Tube

Filmen er udarbejdet af Sweco Architects.

I forbindelse med udbygning og renoveringer af svømmehallen bliver der installeret mindre resurseforbrugende installationer.

Byggeriet opføres i materialer, der er tilpasset det hårde miljø, der er i svømmehaller (klor, høj fugtighed og rengøring procedure).

Byggeriet opføres bl.a. med solceller. Solcellernes produktion vil kun dække en del af svømmearenaens forbrug.

2023-2024

  • 4. kvartal 2023: Træfældning og indretning af byggeplads.
  • December 2023: Myndighedsprojekt og byggetilladelse.
  • Januar 2024: Byggestart.
  • Februar 2024: Sundhedscentret på 1. sal lukkes. Nyt motionscenter (sundhedscenter) åbner samtidig med svømmearenaen.
  • april 2024: Svømmehallen lukker for gæster. Billetsalg, foyer, 1. sal, omklædningsrum og eksisterende svømmehal renoveres.

2025-2026

  • Maj 2025: Rejsegilde på den nye bygning.
  • Juni 2025: Alle bassiner færdigstøbt og fliser i bassiner og promenadedæk lægges.
  • Start 2026: Helsingørs nye samlede svømmearena slår dørene op.

Parkeringsarealet ved svømmehallen anvendes delvist til jorddepot i byggeperioden.

Alternative parkeringsmuligheder er ved Multiparken samt Prøvestencentret.

I forbindelse med byggeriet vil der være særlig fokus på sikkerheden. Det får betydning for brugen af svømmehallen i byggeperioden. 

Center for Kultur, Erhverv og Fritid