Hvad indeholder kurset?
- Oplever du tegn på angst og/eller depression?
- Har du brug for redskaber til at undgå, at symptomerne styrer dit liv?
Alle der oplever symptomer, eller har en diagnose på angst og/eller depression kan deltage. Symptomer på angst og depression kan være, at du i en længere periode føler dig nedtrykt eller trist til mode. Det kan også være, at du føler nervøsitet, anspændthed og indre uro.
Formålet med kurset er at give inspiration til, hvordan du kan leve et godt liv, selvom du har symptomer eller en diagnose på angst og/eller depression. På kurset er der fokus på at tackle de problemer og udfordringer, der følger af symptomerne, så det er dig – og ikke dem – der styrer dit liv.
Målet er, at du får en bedre hverdag med en højere livskvalitet.
Instruktørerne ved "hvor skoen trykker"
Det er et afgørende princip, at alle på kurset kender til det at have angst og/eller depression. Det indebærer, at de frivillige undervisere også har angst og/eller depression. Ud over at kende problemerne indefra har instruktørerne gennemført en systematisk LÆR AT TACKLE uddannelse.
Sådan foregår kurset
Arbejdsformen på kurset veksler mellem foredrag fra instruktørerne, gruppediskussion, øvelser og individuelt arbejde. Det handler ikke om at præstere noget bestemt, og der er ikke prøver eller eksamen af nogen art.
På kurset arbejder vi med:
- Triggere og advarselssignaler.
- Kommunikation med familie, venner og sundhedspersonale.
- Forebyggelsesstrategier.
- Håndtering af angst og depression.
- Korrekt brug af medicin.
- Problemløsning.
- Fysisk aktivitets og sund kosts betydning for humøret.
- At træffe beslutninger.
- At tage tankerne til hjælp.
- At sætte mål og nå dem.
- Voksne, som oplever symptomer på angst og/eller depression.
- Pårørende til én med symptomer på angst og/eller depression.
Læse mere om kurset
Hvem kan deltage?
Kurset henvender sig til:
- Voksne, som oplever symptomer på angst og/eller depression.
- pårørende til én med symptomer på angst og/eller depression.
Hvor og hvornår?
Tid: tirsdage kl. 15.00-17.30. Obs: infomødet den 2. september er fra kl. 15.00-16.00. Kontakt Pernille Sørensen inden du kommer til infomødet.
Sted: Sundhedshuset, Birkedalsvej 35 A, 3000 Helsingør – Lokale 0.07.
- Modul 0 tirsdag den 2. september (infomøde) kl. 15.00-16.00
- Modul 1 tirsdag den 9. september
- Modul 2 tirsdag den 16. september
- Modul 3 tirsdag den 23. september
- Modul 4 tirsdag den 30. september
- Modul 5 tirsdag den 7. oktober
- Modul 6 tirsdag den 21. oktober
- Modul 7 tirsdag den 28. oktober
Tilmelding og kontakt
Kurset er gratis.
Undervisere: Inge og Per-Henrik (Mariam vikar)
Du kan tilmelde dig hos:
Kursuskoordinator Pernille Sørensen
Tlf.: 41 86 81 61
E-mail: laerattackle@helsingor.dk (ikke sikker mail)
Læs mere om kurset på Lær at Tackle