Private institutioner
Når Pladsanvisningen får besked om en fremtidig indmeldelse i en privat institution, bliver dit barn slettet fra den kommunale venteliste.
Er dit barn indmeldt i en kommunal institution eller en privat institution, skal indmeldelsesforholdet være afsluttet, inden barnet kan starte i en (ny) privat institution.
Hvis dit barn får plads som vuggestuebarn, kan dit barn fortsat stå på venteliste til en børnehave, hvor aldersgruppen er fra to år til skolestart.
Ønsker plads i en børnehave
Hvis dit barn opskrives og får en plads i en integreret institution som vuggestuebarn, kan dit barn fortsat være skrevet op til en børnehave, hvor aldersgruppen er fra to eller tre år til skolestart.
Placering på ventelisten
På Digital Pladsanvisning kan du se et vejledende nummer på ventelisten på den eller de institutioner, dit barn er skrevet op til. Vi tager hensyn til søskende.
Der er enkelte institutioner, hvor der er særlige omstændigheder i forhold til ventelisten. Der kan være institutioner, hvor der er få pladser til børnehavebørn, da børnehavepladserne fortrinsvist går til vuggestuebørn, der rykker op internt i institutionen. I nogle institutioner kan der være et begrænset antal vuggestuepladser på grund af institutionens fysiske indretning.
Den reelle placering på ventelisten kan derfor være anderledes. Ventelisten er et her-og-nu-billede og kan løbende ændre sig.