Børnehuset Spiloppen

Spiloppen ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov og strand

Læs mere om Børnehuset Spiloppen

Værd at vide om Børnehuset Spiloppen

I har mulighed for at besøge begge afdelinger af Børnehuset Spiloppen og få en rundvisning, så I kan opleve vores miljø og dagligdag.

Når vi ved, at jeres barn skal starte hos os, vil leder Helle Grangaard ringe til jer for at aftale, hvilken afdeling I får plads i. Herefter vil en kontaktperson fra den stue, hvor jeres barn skal gå, tage kontakt til jer og invitere til et opstartsmøde.

På opstartsmødet præsenterer I jeres barn, og vi fortæller om hverdagen i Børnehuset Spiloppen, vores værdier og alt det praktiske.

Vi opfordrer jer til at tage jeres barn med til mødet, så vi kan hilse på hinanden og skabe en tryg start sammen.

I Børnehuset Spiloppen får vuggestuebørnene hjemmelavet økologisk mad fra køkkenet. Børnehavebørnene skal selv have madpakker med hjemmefra, det er jer som forældre, der bestemmer indholdet i madpakken. Børn trives bedst med en sund og varieret kost. Børnene må spise af deres madpakke igennem hele dagen, og de bestemmer selv i hvilken rækkefølge, den spises.

Både vuggestuebørnene og børnehavebørnene får eftermiddagsmad fra køkkenet.

I en afgrænset periode har Helsingør Kommune fået nye muligheder for at udvikle kvaliteten i vuggestuer og børnehaver til gavn for børnene. Helsingør Kommune er udvalgt som én af to kommuner, som er sat fri på dagtilbudsområdet. Denne frisættelse kaldes for velfærdsaftalen. Den løber fra 1. juli 2021 til 31. juli 2025.

Børnehuset Spiloppen arbejder efter de pædagogiske læreplaner.

Helsingør Kommune er ifølge Dagtilbudslovens § 5 forpligtet til at føre tilsyn med indhold og opgaveudførelse i dagtilbud. Tilsynet omfatter alle former for dagtilbud, hvori der indgår kommunal finansiering.

Tilsynet bliver udført af pædagogiske konsulenter.

I Børnehuset Spiloppen skal alle børn føle sig som en del af fællesskabet. Vi tager hensyn til det enkelte barns behov på en måde, der beriger fællesskabet og styrker forståelsen børnene imellem. Det kræver imødekommenhed, accept og anerkendelse – både af hinandens forskelligheder og af det, hvert barn bidrager med. 

Børn skal både anerkendes for det, de er, og for det, de kan.

Læring og udvikling i trygge rammer

Vi skaber inkluderende læringsmiljøer, hvor vi understøtter børnenes trivsel og udvikling – både gennem planlagte aktiviteter, daglige rutiner og spontan leg.

Nærvær i hverdagen

Nærvær er en vigtig del af vores hverdag. Derfor arbejder vi i mindre grupper, så der er tid og plads til det enkelte barn.

Fokus på sprog og læring

Vi har et særligt fokus på sprogudvikling og læringsmiljøer, så alle børn får de bedste forudsætninger for at trives og lære.

Et stærkt forældresamarbejde

Forældresamarbejdet er vigtigt for os, og vi lægger stor vægt på åben dialog i det daglige.

Besøg os

I er velkomne til at komme og besøge os og høre mere om hverdagen i Børnehuset Spiloppen.

Kontakt os for at aftale besøg i de forskellige afdelinger:

Afdeling Himmelblå
Gefionsparken 24
3000 Helsingør
Mail: hgr38@helsingor.dk
Tlf.: 49 28 20 08

Afdeling Krible Krable
Hymersvej 14
3000 Helsingør
Mail: hgr38@helsingor.dk
Tlf.: 49 28 20 08

Åbningstider 

Mandag 6.30-17.00
Tirsdag 6.30-17.00
Onsdag 6.30-17.00
Torsdag 6.30-17.00
Fredag 6.30-16.15

Himmelblå Børnehave

Regnbuen:
49 28 11 44

Skyen:
49 28 11 49

Luftballonen:
49 28 11 46

Himmelblå Vuggestue

Solstuen:
49 28 43 32

Stjernestuen:
49 28 43 31

Månestuen:
49 28 43 30

Krible Krable Børnehave

Edderkoppespindet:
49 28 20 10

Bikuben:
49 28 20 08

Krible Krable Vuggestue

Mariehønestuen:
49 28 43 23

Sommerfuglestuen:
49 28 20 09