Børnehuset Kysten

Vi ligger tæt på skov og strand og offentlig transport.

Læs mere om børnehuset

Værd at vide om Børnehuset Kysten

Det er af stor betydning for alle parter, at I afsætter god tid – det vil sige minimum en uge – til indkøring i vuggestue eller børnehave.

Ring inden og aftal, hvilken tid I kommer den første dag. Vi forventer, at I bliver her med jeres barn i cirka en time de første par dage.

Vi har brug for, at du fortæller om dit barns vaner og behov osv. Måske har dit barn tidligere gået i en daginstitution, måske har det været i dagpleje eller hjemme.

Under alle omstændigheder er det en helt ny situation for alle, og en god begyndelse er meget vigtig.

Al begyndelse kan være svær, men det har stor betydning, at du som forælder og vi som personale har samme interesse – nemlig at forsøge at gøre det allerbedste for dit barn.

Madordning i Børnehuset Kysten

I både Bøgen og Fyrtårnet har vi frokostordning for vuggestuebørnene. De får også formiddagsmad. Der serveres varm mad fire dage om ugen og rugbrød med pålæg én dag.

Hvert hus har sit eget køkken. I Bøgen er det Diana, der står for maden, og i Fyrtårnet er det Camilla. Begge deler løbende glimt fra køkkenet på Instagram, hvor man kan følge med i, hvad børnene får at spise.

Børnehavebørn har madpakke og drikkedunk med hjemmefra samt lidt mad til formiddagen.

Alle børn får tilbudt eftermiddagsmad i institutionen.

I Børnehuset Kysten arbejder vi med at styrke vores praksis omkring leg, læringsmiljø og hverdagens rutiner. Det er en del af det pædagogiske grundlag i den nye styrkede læreplan.

  • Vi lægger vægt på, at hverdagen er bygget op omkring værdier som omsorg, nærvær, fællesskab, anerkendelse, tryghed og rummelighed. Vores mål er at skabe en tryg og inspirerende dagligdag, hvor børn kan udvikle sig til at blive miljø- og naturinteresserede, glade og omsorgsfulde, sunde, nysgerrige og selvstændige – og hvor de oplever at blive set, hørt og forstået.
  • Vi ser børns læring som noget, der begynder i det øjeblik, de træder ind ad døren. Gennem hele dagen er de i relation med både andre børn og voksne. Vi arbejder aktivt med leg og legekultur og er opmærksomme på, hvornår vi som voksne skal gå foran, bagved eller ved siden af børnene.
  • Vi understøtter børns legekompetencer gennem forskellige former for leg – regellege, rollelege, spil, fantasileg, konstruktions- og opfinderleg – både inde og ude. Vi vækker børnenes nysgerrighed over for materialer og rammer og giver dem mulighed for at sige til og fra. Vi arbejder målrettet for at skabe plads til, at alle børn kan deltage og føle sig som en del af fællesskabet.

Pædagogisk tilsyn gennemføres hvert andet år af en konsulent. Du er velkommen til at kontakte børnehuset, hvis du ønsker at høre om den pædagogiske tilsynsrapport.

Vi arbejder ud fra et anerkendende, respektfuldt og inkluderende synspunkt, hvor det enkelte barns kompetencer, udvikling og forskellighed er i fokus.

Vi vægter omsorg, tryghed og nærhed for det enkelte barn og dets familie samt skaber de pædagogiske rammer, hvor barnet har mulighed for at udvikles og trives.

Besøg os

Vi anbefaler jer at komme på besøg, inden I vælger at skrive jeres barn op til vores institution.

Ring og aftal tid for besøg, så vi kan tage bedst muligt imod jer.

Kontakt Alice, souschef, på tlf.: 49 28 16 50.

Alternativt kan Pernille, afdelingsleder, kontaktes på tlf.: 49 28 16 51.

Vi har åbent i tidsrummet 6.30-17.00 mandag-torsdag, fredag åbent fra 6.30-16.15.   

 

Ledelse Børnehuset Kysten

Leder: Lea Modest, tlf.: 25 31 11 08

Souschef: Alice Månsson, tlf.: 49 28 16 50

Afdelingsleder i vuggestuen
Pernille Madsen, tlf.: 49 28 16 51

Afdelingsleder i børnehaven
Beata Israelsen 49 28 16 52

Afd. Bøgen, Staget 3

Syd: 49 28 42 74

Vest: 49 28 42 75

Nord: 49 28 42 73       

Øst: 49 28 42 76

Afd. Fyrtårnet: Klyveren 2-4

Solen: 49 28 42 78

Månen: 49 28 11 51       

Stjernen: 49 28 42 79

Søhesten: 49 28 12 33

Søanemonen: 49 28 42 80

Søstjernen: 49 28 42 81