Spørgsmål til byggesagsbehandler

Inden du går i gang med dit byggeprojekt, er det vigtigt at undersøge reglerne grundigt. Vi anbefaler, at du kontakter en privat byggerådgiver i forbindelse med din planlægning. Husk, at det er dit ansvar at sikre, at alle gældende regler overholdes.

Hvis du har generelle spørgsmål vedrørende byggeregler eller procedurer, kan du kontakte byggesagsbehandlervagten på telefon 49 28 25 79 i tidsrummet:

  • Mandag: 10-14
  • Tirsdag: 10-14
  • Onsdag: Lukket
  • Torsdag: 10-14      
  • Fredag: 10-12

Generelle spørgsmål

Vær opmærksom på, at du kun kan få svar på generelle spørgsmål. Byggesagsbehandlervagten kan ikke give godkendelser, tilladelser eller anden konkret sagsbehandling over telefonen.

Bestil tid til en forhåndsdialog

Forhåndsdialoger er udvidet samtale om en specifik byggesag og skal bestilles separat. Disse kan foregå via telefon eller Teams, hvis det ønskes. Oplys venligst dette i beskrivelsesfeltet, når du bestiller tid til en forhåndsdialog. Vær opmærksom på at du skal beskrive projektet så godt som muligt, når du bestiller din tid. På den måde kan vores sagsbehandlere forberede sig bedst muligt til mødet. Sagsbehandleren kan ikke give godkendelser, tilladelser eller andre afgørelse i forhåndsdialogen.

Bestil tid til forhåndsdialog

 

Nævnenes Hus behandler klager over Helsingør Kommunes afgørelser efter byggeloven. Du kan klage over kommunens afgørelser truffet i medfør af byggelovgivningen for eksempel byggetilladelse, afslag på byggetilladelse, forbud eller påbud.

Gå til Nævnenes Hus

Vær opmærksom på, at der er en tidsfrist for, hvornår du skal indbringe din klage. Nævnenes Hus skal have modtaget din klage inden for fire uger fra den dag, du har modtaget Helsingør Kommunes afgørelse.

Nævnenes Hus  behandler klager over kommunens afgørelser efter planloven. Du kan klage over kommunens afgørelser truffet i medfør af planlovgivningen, for eksempel lokalplaner, byplanvedtægter eller landzonetilladelser.

Klagefristen er fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen.

Gå til Nævnenes Hus

Du skal indtaste og sende en eventuel klage elektronisk via Nævnenes Hus' klageportal. Klageportalen finder du på klagenævnets hjemmesideborger.dk eller virk.dk.

Nævnet videresender klagen til kommunen. Kommunen har herefter tre uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenter, så de kan indgå i Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen.

Du får kopi af kommunens bemærkninger til klagen.

Hvis afgørelsen er offentliggjort på hjemmesiden, som for eksempel en landzonetilladelse, regnes klagefristen fra datoen for offentliggørelsen.

Vær opmærksom på at din klage skal vedrøre retlige spørgsmål. Det vil sige, at klageinstansen kun kan efterprøve kommunens fortolkning af planloven, byggeloven eller bygningsreglementets bestemmelser og tage stilling til, om kommunen har tilsidesat forvaltningsretlige regler. Du kan derimod ikke klage over, at kommunen efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse, undtaget når det gælder landzonetilladelse.

Det er ikke muligt at være anonym som afsender af en klage. Der vil altid blive gennemført en høring hos den, som klagen vedrører. Med høringen følger der en kopi af den originale klage. Klagesager offentliggøres i vores ejendomsarkiv på lige fod med øvrige sager.

Center for By, Land og Vand

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 25 79

Kontaktinformation

E-mail: blv@helsingor.dk - Skriv ikke følsomme personoplysninger, da din henvendelse kan blive offentligt tilgængelig.

Telefontider

Mandag, tirsdag og torsdag: 10-14.
Fredag: 10-12.