Betalt parkering

Der er betalt parkering i Helsingør Bykerne, Kulturværftet, Espergærde Havn- og Havnetorv.

Byrådet har den 23. februar 2026 besluttet at ændre betalingsparkering. Link til sagsfremstillingen

Parkering i Helsingør Bykerne, Kulturværftet og Espergærde Havn og Havnetorv

Du skal betale for at parkere i Helsingør Bykerne, Kulturværftet og Espergærde Havnetorv og havn.

Registrer din parkering ved ankomst. Registrering og betaling sker via parkeringsapp eller betalingsautomat.

Du skal registre din parkering i tidsrummet:

  • mandag til fredag kl. 9:00-17:00
  • lørdag kl. 9:00-13:00

1.og 2. time koster 0 kr. Herefter koster det 10 kr. i timen.

Det er gratis at parkere søn- og helligdage. Det samme gælder mandag til fredag efter kl. 17 og indtil kl. 9 samt lørdag efter kl. 13 og indstil mandag kl. 9. Registrering ikke nødvendig. 

Køretøjer med gyldigt invalidekort er fritaget for betaling.

Bemærk at betaling ikke fritager for de almindelige parkeringsrestriktioner.

Som beboer i bykernen, kan du købe en beboerlicens til at parkere i bykernen.

Bestil beboerlicens

Du skal på de kommunale pladser registrere din parkering på en automat eller app i dette tidsrum:

  • Hverdage: kl. 9-17
  • Lørdage: 9-13
  • Øvrig tid: ingen registrering og betaling

På automaterne betaler du for den tid, du regner med at parkere.

På app’s betaler du forud for et tidsrum, men det er muligt at stoppe og forlænge din betaling (fx hvis du forlader pladsen, før din betalte p-tid er udløbet).

Du skal ikke lægge en kvittering i forruden af bilen. Parkeringsvagterne kontrollerer ved hjælp af nummerpladescanning.

Der er indført én times karensperiode. Det betyder, at du skal være væk fra betalingszonerne: (3001 Helsingør bymidte, 3002 Kulturværftet og 3003 Espergærde) i mere end én time for at kunne registrere to nye timer til 0 kr.

Du kan betale med kreditkort, MobilePay eller via mobilapps, som kan anvendes på alle kommunale parkeringspladser med betaling:

Du kan ikke betale med kontanter.

Gebyr

Du skal være opmærksom på, at din app-udbyder opkræver gebyr, når du betaler for parkering. Det vil sige, at der opkræves gebyr for parkering udover to timer.

Oversigt over betalingsfri dage:

  • Skærtorsdag
  • Langfredag
  • 2. Påskedag
  • Kristi Himmelfartsdag
  • 2. Pinsedag
  • 5. juni  Grundlovsdag
  • Juleaften
  • 1. juledag
  • 2. juledag
  • Nytårsdag

Det er gratis at parkere på handicappladser med gyldig handicapkort. Det gælder også for biler med handicapkort, der holder på de øvrige offentlige parkeringspladser.

Vær dog opmærksom på lokal skiltning ved handicapparkeringspladsen (der kan være tidsbegrænset parkering).

Private parkeringspladser er skiltet med privatretlig skiltning - sort tavle med hvid tekst.

Alle henvendelser om parkering på private parkeringspladser skal ske jævnfør skiltning til det pågældende parkeringsselskab.

Parkeringspladserne ved Øresundslinjen på Færgevej, og grusparkeringspladsen på Nordhavnsvej ved Kronborg er private pladser med betalt parkering.

Kort over områder med betalingsparkering

Oversigtskortene viser, hvor betalingszonen gælder. Kortene er vejledende, og du skal altid efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives ved færdselstavler eller afmærkning. Kan du ikke læse kortene, så er du velkommen til at kontakte Parkeringsservice på tlf. 49 28 20 01 med spørgsmål om parkeringsmulighederne i Helsingør.

Tjek altid parkeringsskiltene på stedet, inden du parkerer

Der kan være tidsbegrænsning eller andre forhold, du skal være opmærksom på.

Kort over Helsingør By og parkeringsmuligheder

Parkering ved Kulturværftet

Parkering i Espergærde

Placering af P-automater

Du kan navigere rundt på kortet ved at klikke på de grønne eller hvide/røde ikoner. Du kan også zoome ind og ud på kortet.

  • Bymidten - Axeltorv
  • Bymidten - Havnepladsen
  • Bymidten - Parkeringsplads ved Jernbanevej
  • Kulturværftet - Skråparkeringspladser
  • Espergærde Havnetorv
     

Parkeringsservice

Sct. Anna Gade 5A
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 20 01

E-mail: Send mail til Parkeringsservice 

Skriv ikke følsomme personoplysninger, da din henvendelse kan blive offentligt tilgængelig.