- Brug foreningens MitID for at indberette medlemstallene.
- Medlemmerne skal opgøres pr. 31. december det foregående år.
- Tæl kun de medlemmer med, som har betalt kontingent til foreningen i mindst tre sammenhængende måneder. Dvs. medlemmer der er medlem og har betalt kontingent fra oktober, november og december måned.
- OBS: En del af jer indberetter også medlemstal til jeres forbund. Helsingør Kommune har ikke adgang til de tal. Derfor skal I også indberette dem til os.
Indberet jeres medlemmer - frist den 31. januar 2025
- Ifølge Folkeoplysningsloven skal folkeoplysende foreninger aflevere et tilskudsregnskab til Helsingør Kommune. Det er ikke et regnskab over foreningens samlede drift, men et regnskab over de tilskud, foreningen har modtaget fra Helsingør Kommune. Dette gælder også, selv om foreningen ikke har modtaget tilskud. Det vil i så fald være et 0-regnskab. Regnskabet skal godkendes af hele bestyrelsen.
- Tilskudsregnskabet udfyldes i det excelark, som foreningerne har fået sammen med det årlige nyhedsbrev, Helsingør Kommune sender ud hvert år i december. Har I ikke modtaget excelarket, kan I skrive til folkeoplysning@helsingor.dk og få tilsendt excelarket.
- I excelarket skal hele bestyrelsen underskrive regnskabet manuelt. I skal derfor udfylde Excelarket, printe det, få underskrifter på og sende det til os enten med post eller via e-mail.
- Sendes regnskabet pr. e-mail, skal filen være pdf.
I skal sende tilskudsregnskabet til Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør, Att.: Tina Poulsen, DSFI eller med e-mail til: folkeoplysning@helsingor.dk
- Som forening er I forpligtet til at indhente børneattester på alle trænere, ledere og andre frivillige, der har med børn og unge under 15 år at gøre.
- Som forening skal I én gang årligt afgive erklæring om, at I overholder reglerne om indhentelse af børneattester.
- I Helsingør Kommune skal erklæringen indsendes i perioden mellem 1. og 31. januar hvert år.
- Benyt foreningens MitID for at kunne udfylde erklæringen om indhentelse af børneattester.
Udfyld erklæring om at I indhenter børneattester
OBS: I skal indsende erklæringen, uanset om jeres forening har medlemmer under 15 år eller ej.