Vurdering: Tilstrækkelig kvalitet
Det vurderes på baggrund af selvregistrering, observationer og tilsynsdialogen, at institutionen skal ændre, udvikle og forbedre indsatsen ud fra den tilsynsførende konsulents konkrete anvisninger.
Begrundelse for vurdering
Resume er udpluk af pointer fra observationerne og tilsynsdialogen:
Det observeres, at de pædagogiske medarbejdere i forbindelse med samling og måltider tager initiativ til fælles samtaler i børnegruppen. Konkret observeres en samling i den ene børnegruppe, hvor den voksne inviterer til fælles samtale om de peberfrugter børnene plantede i foråret, og som børnene nu skal smage.
I vuggestuen observeres en voksen sidde i længere tid i sandkassen med en gruppe børn, hvor den voksne inviterer til fælles samtaler med de børn, der indgår i legen.
Det observeres, at de pædagogiske medarbejdere i begrænset form sætter ord på børnene samspil og ressourcer – både i leg og i hverdagsrutiner.
Der ses en variation fra vuggestuen til børnehaven i forhold til, hvordan og hvor meget de pædagogiske medarbejdere støtter og guider børnenes leg med hinanden i større eller mindre fællesskaber. I børnehaven ses flere fine eksempler på voksne, der er til stede i børnenes leg og eller går ved siden af, ligesom der ses flere eksempler på voksne, der igangsætter og rammesætter fælles lege, hvor alle må være med. Fx observeres det, at de voksne tager initiativ til forskellige brætspil, og på legepladsen ses det, at en voksen laver ”æbleløb” med en gruppe børn.
I vuggestuen observeres dette i mindre grad. Der observeres flere afbrydelser, og det ses ikke tydeligt, om de pædagogiske medarbejdere har planlagt ”noget”, eller om det, der foregår er spontant og uplanlagt.
I løbet af formiddagen observeres flere mindre børnefælleskaber i børnehaven, hvor børnene leger fordybet og sammen over længere tid. Konkret observeres fx to piger sidde og lægge puslespil sammen: ”XX, du må gerne hjælpe mig lidt – det er lidt svært”, siger den ene pige. Den anden pige svarer: ”det vil jeg gerne, jeg skal bare lige lægge mit eget færdigt først”. De smiler til hinanden og fortsætter deres samspil.
Der blev ikke umiddelbart observeret børn, der går rundt for sig selv i længere tid eller ikke er i leg eller samspil med andre børn.
Det observeres for det meste, at dagsstrukturen igennem formiddagen lægger op til en balance mellem børneinitierede lege og voksen planlagte lege/aktiviteter og hverdagsrutiner. Fx samling, formiddagsmåltid, maleaktivitet, leg på legepladsen, regellege (brætspil), sang og sanglege mv. De pædagogiske medarbejdere kan med fordel gøre det tydeligt for børnene igennem hele dagen, hvad der skal ske, hvad de kan lege med og med hvem. Fx at tale med børnene om, hvad man kan lege/lave på legepladsen, inden man går ud i stedet for ”bare” at sige, at nu skal vi på legepladsen [se under temaet: Relationer og samspil mellem børn og voksne].
Der observeres en variation fra stue til stue i forhold til, hvorvidt børnene får mulighed for at deltage aktivt i hverdagsrutiner og opgaver og dermed understøttes i deres selvhjulpenhed. I den ene ende af skalaen ses fx:
En gruppe børnehavebørn har malet indenfor på stuen, og aktiviteten er ved at være færdig. Tre er børnene er gået i gang med en køkkenleg, to andre børn sidder ved et bord og klipper med sakse og laver huller i papirer med en hullemaskine. Den voksne spørger to børn, der netop er blevet færdige med at male, om de vil hjælpe med at vaske voksdugen af samt lægge den sammen, det vil børnene gerne og går straks i gang med opgaven sammen med den voksne.
Et andet eksempel: Generelt ses det i både vuggestuen og børnehaven, at de pædagogiske medarbejdere understøtter børnene i selv at tage overtøjet af og på i forbindelse med, at de skal ud og ind fra legepladsen. Børnene ses meget selvhjulpne i disse situationer. Det er tydeligt, at de ved hvad de skal, hvor deres garderobe er, og hvem de kan spørge om hjælp, hvis de ikke selv kan.
I den anden enden af skalaen observeres:
Det er morgen i den ene vuggestuegruppe, og en voksen sidder sammen med 7 børn og synger Drala. En voksen møder ind og går rundt og hilser på alle børnene ”Hej xx, er du kommet tilbage, hvor er det dejligt at se dig”. Den voksne forlader stuen og kommer tilbage kort tid efter med en vogn med børnenes madpakker og drikkedunke. Børnene bliver nu sat op ved de to borde, hvor de har faste pladser – de fleste børn løftes op (og ned). De voksne begynder nu – begge to – at dele børnenes madkasser og drikkedunke ud. Børnene sidder passive og venter imens. De to voksne sætter sig kortvarigt ved de to borde og taler med børnene. Kort tid efter rejser den ene voksne sig for at hente klude til børnene, og den anden voksne går ud for at lede efter et barns drikkedunk.
Et andet eksempel: Kl. er 10.45 i den ene vuggestuegruppe. Syv børn og to pædagogiske medarbejdere sidder fordelt ved to borde:
De voksne deler madkasser og drikkedunke rundt, og børnene går i gang med at pakke maden ud. Der er lidt uro, da de voksne rejser sig flere gange. Den ene voksne rejser sig og siger: ”Skal jeg ikke lige hente klude”. Den anden voksne svarer: ”Jo”. Imens må den tilbageblivende voksne rejse sig flere gange for at hjælpe børnene ved nabobordet og flere af børnene begynder at smågræde. Der bliver ikke umiddelbart talt med børnene, om hvad der er i deres madkasser ligesom stemningen bærer præg af mange afbrydelser og uro.
På en anden vuggestuegruppe, hvor børnene også spiser madpakker, spilles der musik i baggrunden. Dette slukker de voksne dog hurtigt for. Der observeres stort set samme praksis i forbindelse med måltidet med begrænset inddragelse af børnene og begrænset samtaler med børnene omkring fx indholdet i deres madkasser. Børnene bliver løbende færdige og tilbydes en våd klud. De voksne finder ud af, at de ikke har fået dem med på vognen og derfor må forlade stuen for at hente dem. De ældste børn kommer hurtigt på badeværelset og begynder allerede at blive puttet omkring kl. 11.10. Det ses ikke, at der bliver skabt en rolig overgang med fx godnathistorie eller lignende. Ligesom der ikke ses en tydelig fordeling af de voksne.
Generelt observeres de fysiske læringsmiljøer nye og lækre. Ligeledes observeres det at legetøjet er velholdt og intakt.
Der er primært skabt rum i rummet ved hjælp af fastmonterede vægge/plader i forskellige højder og farver. Det observeres at rummene således kan understøtte både mindre og større børnefællesskaber.
Det observeres, at legeområderne nogen steder er tematiserede – fx børnekøkkener, udklædning og konstruktion.
Generelt observeres det dog, at disse legeområder ikke er tydelige for børnene at afkode, da legetøjet ikke er sat indbydende op. Flere steder observeres det ligeledes at legeområderne præsenterer flere forskelligartede legeformer på en gang – fx konstruktionsleg og rolleleg (klodser + udklædning eller køkkenleg + garage).
Det observeres ikke umiddelbart, at der gøres klar til leg – fx står de fleste legekøkkener tomme uden køkkenting og uden et lille bord og små stole til at dække op til fx ”restaurantleg”.
I tilsynsdialogen fortæller Børnehuset Espergærde, at de kan genkende ovenstående observationer der handler om de fysiske lege- og læringsmiljøer. Der bliver primært gjort klar til leg og aktivitet om morgenen på åbnestuen. Når de pædagogiske medarbejdere går på egen stue, er det meget op til den enkelte medarbejder, hvorvidt der gøres klar til leg. Børnehuset Espergærde fortæller, at de gerne vil arbejde med at kvalificere de fysiske læringsmiljøer, så de understøtter børnefællesskaber og leg.
I løbet af formiddagen observeres det, at flere børn bliver forstyrret af andre børn i deres leg, da rummene ikke er tydeliggjorte og inviterende ift. lege/aktiviteter med henholdsvis lavt og højt aktivitetsniveau. De fleste steder står legetøjet i lukkede kasser uden, at børnene har mulighed for at se, hvad der er i kasserne.
Der observeres enkelte eksempler på pædagogiske medarbejdere, der er aktive rollemodeller/går foran i forhold til at bruge kroppen i leg og aktivitet. Fx observeres en aktivitet i en vuggestuegruppe, hvor de to voksne, ved hjælp af sange/musik fra en telefon/højtaler igangsætter forskellige sanglege.
Børnehuset Espergærde fortæller, at de oplever en variation fra stue til stue i forhold til, hvor meget og hvor lidt børnene inddrages i aktiviteter og hverdagsrutiner. I tilsynsdialogen drøftes det, at hverdagsrutinerne genbesøges, så der skabes en mere ensartet praksis imellem stuerne, hvor børnenes selvhjulpenhed understøttes, og hvor organiseringen understøtter ro og nærvær.
Eventuelle konkrete anvisninger
Børnehuset Espergærde skal fortsætte med at udvikle en praksis, hvor børnene deltager aktivt i aktiviteter, og hverdagsrutiner - fx med fokus på:
- Børns deltagelse i borddækning, samling og klargøring til leg.
- At se hverdagsrutiner som samarbejdssituationer i mindre børnegrupper, hvor børnene kan hjælpe og lære af hinanden
Børnehuset Espergærde skal arbejde med at tydeliggøre og vedligeholde de fysiske lege- og læringsmiljøer, så de understøtter børnefællesskaber og børns leg. De ældste børn kan med fordel inddrages i dette arbejde.
Børnehuset Espergærde skal fortsætte med at udvikle praksis omkring børns leg samt drøfte og reflektere børns leg og børnefællesskaber – herunder de pædagogiske medarbejderes rolle, positioner og deltagelse i børns leg.
Institutionen kan med fordel tage udgangspunkt i de to kompetencepakker som Center for Dagtilbud, Skoler, Fritid og Idræt har fået udarbejdet: ”Kompetencepakke i Levende legekultur” og ”Kompetencepakke – National undersøgelse af kvalitet 0-2 år” i forhold til anvisningen.