Informationer om institutionen, observationer og tilsynsdialog, der vurderes at være relevante i forbindelse med det gennemførte tilsyn.

Børnehuset Espergærde er en ny institution, der åbnede i august 2023. Der har været lederskifte, og i den mellemliggende periode har der været ansat en konstitueret leder, der har varetaget den daglige drift.

Nuværende leder har været ansat siden 1. juni 2024, og det vurderes, at leder er i rigtig god proces med at udvikle et pædagogisk grundlag og god hverdagsstruktur sammen med medarbejdergruppen. Børnehuset Espergærde skal fortsætte det gode arbejde med at skabe og understøtte læring, udvikling, trivsel og dannelse for alle børn i institutionen.

Vurdering: Tilstrækkelig kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering, observationer og tilsynsdialogen, at institutionen skal ændre, udvikle og forbedre indsatsen ud fra den tilsynsførende konsulents konkrete anvisninger.

Begrundelse for vurdering

Nedenstående resume er udpluk af pointer fra henholdsvis observationerne og tilsynsdialogen.

Generelt observeres de pædagogiske medarbejdere imødekommende og smilende i deres samspil med børnene, og generelt observeres der en rar atmosfære i hele institutionen.

Ved modtagelse af børnene om morgenen, observeres det, at de pædagogiske medarbejdere siger godmorgen til barnet og nævner barnets navn, samt hilser på forældrene mv. Konkret observeres:

En lille gruppe vuggestuebørn og en voksen sidder på en madras på stuen – den voksne læser højt for børnene. Et barn kommer ind sammen med sin mor, og den voksne kigger op fra bogen og siger godmorgen til barnet og inviterer barnet til at sidde sammen med hende og de øvrige børn. Barnet siger farvel til sin mor, og den voksne gør plads til barnet på madrassen.

I børnehaven observeres ligeledes, at de pædagogiske medarbejdere er nærværende, smilende og har god øjenkontakt med børnene ved aflevering. Konkret bliver børnene inviteret til at lave puslespil, perler og spille spil.

Det observeres, at de pædagogiske medarbejdere sætter ord på barnets følelser og afventer barnets respons. Konkret observeres bl.a.:

En gruppe børnehavebørn skal på legepladsen sammen med en voksen, de er gået i garderoben for at få overtøj på. Et barn er ved at få hjælp med at få lynet sin regnjakke og står med en sut i munden. Den voksne siger til barnet: ”Skal du ikke lægge din sut i lommen?”. ”Jo”, siger barnet ”så har jeg den, hvis jeg bliver ked af det”. ”Ja, det er rigtigt”, siger den voksne, ”og det er du jo ikke nu”. De har god øjenkontakt og smiler til hinanden.

Der observeres, at de pædagogiske medarbejdere trøster børnene gennem fysisk omsorg. Konkret observeres:

Det er morgen i børnehaven, og børnene bliver løbende afleveret. På et tidspunkt kommer fire børn ind næsten samtidig og skal afleveres. Børnenes forældre er med, og der skabes ”kø” ved de voksne – og forældrene kommer uhensigtsmæssigt til at fylde meget inde på stuen, også i forhold til de børn, der er afleveret. Det observeres, at flere af børnene har svært ved at sige farvel til deres forældre. Bl.a. observeres et barn blive ked af det, da forælderen går, og at barnet har svært ved at slippe sin mors hånd igennem vinduet. Den voksne der er i nærheden, forsøger at trøste og aflede barnet, men barnet afviser hjælpen. Den voksne går til og fra og forsøger flere gange. Til sidst siger den voksne til den anden voksne: ”Vil du tage dig af XX?”. ”Ja”, siger den anden voksen. Lidt efter sætter den voksne sig ned til barnet på en skammel. Den voksne taler med en beroligende stemme, mens hun aer barnet på ryggen. Den voksne spørger ind til, hvad barnet skal lave i weekenden, og langsomt får de en dialog i gang. Barnet falder til ro og efter kort tid løber barnet ud for at lege.

I tilsynsdialogen fortæller Børnehuset Espergærde, at de er opmærksomme på, at forældrene måske kan komme til at fylde uhensigtsmæssigt meget på stuen i forbindelse med afleveringerne om morgenen. Det er noget institutionen gerne vil arbejde med – herunder bl.a. at etablere et ”vinkevindue”. Derudover vurderes det, at Børnehuset Espergærde med fordel kan inddrage forældrebestyrelsen i denne drøftelse.

Det observeres, at børnene for det meste igennem formiddagen deles op i mindre grupper – fx at nogen skal på legepladsen, og andre blive indenfor på stuen. Men der ses også enkelte eksempler på fx en vuggestuegruppe, hvor hele gruppen bliver indenfor på stuen. Når børnene skal ud på legepladsen eller ind fra legepladsen observeres det for det meste, at alle børnene kommer i garderoben samtidig.

Generelt observeres det, at de pædagogiske medarbejdere har fokus på børnene frem for hinanden. Der ses dog en variation fra stue til stue, hvorvidt de pædagogiske medarbejdere har brug for at afstemme med hinanden – hvem der gør hvad, med hvilke børn og på hvilke tidspunkt – særligt i overgangene men også ift. indholdet i dagens aktivitet. Fx observeres det i en vuggestuegruppe, at dagens leg og aktivitet ikke er planlagt på forhånd, hvilket gør, at de pædagogiske medarbejdere ikke kan forberede og inddrage børnene i, hvad der skal ske hvornår, og hvad de kan lege med og med hvem. Konkret observeres følgende under et formiddagsmåltid:

De to voksne sætter sig ved de to borde, hvor børnene sidder og spiser lidt af deres madpakker. De voksne siger henvendt til hinanden: ”Skal vi bygge med LEGO klodser i dag?”. ”De er blevet udeklodser, men vi kan sikkert låne LEGO klodser fra en anden stue”, siger den anden voksne. ”Skal jeg hente dem?”; spørger hun. ”Hmm…” siger den første voksne. ”Nu er der lige blevet ro, skal vi ikke vente til bagefter?”. Børnene bliver ikke efterfølgende forberedt på, hvad der skal ske.

Et andet eksempel: I forbindelse med en samling i den ene børnehavegruppe bliver børnene forberedt på, hvem der skal være indenfor og male, og hvem der skal med ud på legepladsen og ”lave noget under halvtaget” – de pædagogiske medarbejdere kunne med fordel gøre det endnu tydeligere for børnene ift. hvad der skal ske på legepladsen.

Det observeres ikke, at de pædagogiske medarbejder anvender billeder/piktogrammer/tavler i børnehøjde eller andet til at understøtte børnene i at få kendskab til, hvad man kan lege/lave med hvem, hvornår og hvor henne. Der ses dog eksempler på laminerede piktogrammer på en stue, hvor de hænger på en væg.

På legepladsen om formiddagen (både vuggestue og børnehave) og efter frokost (børnehave) observeres det ikke, at de pædagogiske medarbejdere umiddelbart har en tydelig rollefordeling fx fordybelsesvoksen, flyver eller andet. Nogen pædagogiske medarbejdere sætter lege i gang fx ”æbleløb”, og andre bliver fx i den samme legezone fx sandkasse og graver sand med de børn, der kommer forbi, og nogle andre igen går lidt tilfældigt rundt, og hvor det bliver utydeligt, hvad deres opgave er.

I garderoben i børnehaven efter frokost observeres ikke umiddelbart en tydelig organisering og rollefordeling. Her kommer børnehavebørnene stort set alle i garderoben samtidig. De fleste af de pædagogiske medarbejdere bliver i garderoben, men der er også medarbejdere, der går lidt til og fra – hvem er hvor og hvorfor også i forhold til badeværelset?

Det observeres, at overgangen fra fx stue til legeplads fungerer bedst, når en enkel voksen er i garderoben med fx 8 børnehavebørn. Her observeres det, at organiseringen understøtter gode relationer og samtaler mellem børnene og den voksne.

Børnehuset Espergærde fortæller, at de kan genkende ovenstående observationer af praksis. I tilsynsdialogen reflekteres det, at de pædagogiske medarbejderne kommunikerer meget med hinanden omkring den pædagogiske praksis, og at de måske ikke har været opmærksomme på, at det kan have en forstyrrende effekt. Institutionen fortæller, at de skal i gang med at udarbejde Ugeplaner - ind til nu har der været behov for at planlægge på selve dagen. Leder fortæller, at der er iværksat ny mødestruktur, hvor alle stuer i fire ugers rul har tid til bl.a. planlægning. I denne planlægning er der også fokus på evaluering, så praksis kan justeres fremadrettet.

I tilsynsdialogen fortæller Børnehuset Espergærde, at de pædagogiske medarbejdere ofte drøfter dagens organisering og de voksnes positioner i både hverdagsrutinerne, leg og aktivitet. De vil gerne forsøge at arbejde med forskellige positioner – fx ”fordybelsesvoksen”, ”praktisk voksen”, ”flyver” mv.

Eventuelle konkrete anvisninger

Børnehuset Espergærde skal forsætte arbejdet med at skabe og kvalificere en tydelig organisering af praksis herunder drøfte og reflektere over de pædagogiske medarbejderes roller og placering i både leg, aktivitet og hverdagsrutiner – fx ”fordybelsesvoksen”, ”flyver” mm. - hvem gør hvad, hvornår og hvorfor? Dette for fortsat at skabe rammer for samt understøtte gode relationer og samspil mellem børnene og de pædagogiske medarbejdere – herunder for at undgå forstyrrelser og afbrydelser i samværet med børnene.

Børnehuset Espergærde skal skabe en dagsstruktur, hvor børnene understøttes i kendskabet til, hvad der skal ske hvornår og sammen med hvem, og at børnene er deltagende i denne. Institutionen kan med fordel undersøge, om brug af piktogrammer, billeder, tavler i børnehøjde mv. kan understøtte dette.

Vurdering: Tilstrækkelig kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering, observationer og tilsynsdialogen, at institutionen skal ændre, udvikle og forbedre indsatsen ud fra den tilsynsførende konsulents konkrete anvisninger.

Begrundelse for vurdering

Resume er udpluk af pointer fra observationerne og tilsynsdialogen:

Det observeres, at de pædagogiske medarbejdere i forbindelse med samling og måltider tager initiativ til fælles samtaler i børnegruppen. Konkret observeres en samling i den ene børnegruppe, hvor den voksne inviterer til fælles samtale om de peberfrugter børnene plantede i foråret, og som børnene nu skal smage.

I vuggestuen observeres en voksen sidde i længere tid i sandkassen med en gruppe børn, hvor den voksne inviterer til fælles samtaler med de børn, der indgår i legen.

Det observeres, at de pædagogiske medarbejdere i begrænset form sætter ord på børnene samspil og ressourcer – både i leg og i hverdagsrutiner.

Der ses en variation fra vuggestuen til børnehaven i forhold til, hvordan og hvor meget de pædagogiske medarbejdere støtter og guider børnenes leg med hinanden i større eller mindre fællesskaber. I børnehaven ses flere fine eksempler på voksne, der er til stede i børnenes leg og eller går ved siden af, ligesom der ses flere eksempler på voksne, der igangsætter og rammesætter fælles lege, hvor alle må være med. Fx observeres det, at de voksne tager initiativ til forskellige brætspil, og på legepladsen ses det, at en voksen laver ”æbleløb” med en gruppe børn.

I vuggestuen observeres dette i mindre grad. Der observeres flere afbrydelser, og det ses ikke tydeligt, om de pædagogiske medarbejdere har planlagt ”noget”, eller om det, der foregår er spontant og uplanlagt.

I løbet af formiddagen observeres flere mindre børnefælleskaber i børnehaven, hvor børnene leger fordybet og sammen over længere tid. Konkret observeres fx to piger sidde og lægge puslespil sammen: ”XX, du må gerne hjælpe mig lidt – det er lidt svært”, siger den ene pige. Den anden pige svarer: ”det vil jeg gerne, jeg skal bare lige lægge mit eget færdigt først”. De smiler til hinanden og fortsætter deres samspil.

Der blev ikke umiddelbart observeret børn, der går rundt for sig selv i længere tid eller ikke er i leg eller samspil med andre børn.

Det observeres for det meste, at dagsstrukturen igennem formiddagen lægger op til en balance mellem børneinitierede lege og voksen planlagte lege/aktiviteter og hverdagsrutiner. Fx samling, formiddagsmåltid, maleaktivitet, leg på legepladsen, regellege (brætspil), sang og sanglege mv. De pædagogiske medarbejdere kan med fordel gøre det tydeligt for børnene igennem hele dagen, hvad der skal ske, hvad de kan lege med og med hvem. Fx at tale med børnene om, hvad man kan lege/lave på legepladsen, inden man går ud i stedet for ”bare” at sige, at nu skal vi på legepladsen [se under temaet: Relationer og samspil mellem børn og voksne].

Der observeres en variation fra stue til stue i forhold til, hvorvidt børnene får mulighed for at deltage aktivt i hverdagsrutiner og opgaver og dermed understøttes i deres selvhjulpenhed. I den ene ende af skalaen ses fx:

En gruppe børnehavebørn har malet indenfor på stuen, og aktiviteten er ved at være færdig. Tre er børnene er gået i gang med en køkkenleg, to andre børn sidder ved et bord og klipper med sakse og laver huller i papirer med en hullemaskine. Den voksne spørger to børn, der netop er blevet færdige med at male, om de vil hjælpe med at vaske voksdugen af samt lægge den sammen, det vil børnene gerne og går straks i gang med opgaven sammen med den voksne.

Et andet eksempel: Generelt ses det i både vuggestuen og børnehaven, at de pædagogiske medarbejdere understøtter børnene i selv at tage overtøjet af og på i forbindelse med, at de skal ud og ind fra legepladsen. Børnene ses meget selvhjulpne i disse situationer. Det er tydeligt, at de ved hvad de skal, hvor deres garderobe er, og hvem de kan spørge om hjælp, hvis de ikke selv kan.

I den anden enden af skalaen observeres:

Det er morgen i den ene vuggestuegruppe, og en voksen sidder sammen med 7 børn og synger Drala. En voksen møder ind og går rundt og hilser på alle børnene ”Hej xx, er du kommet tilbage, hvor er det dejligt at se dig”. Den voksne forlader stuen og kommer tilbage kort tid efter med en vogn med børnenes madpakker og drikkedunke. Børnene bliver nu sat op ved de to borde, hvor de har faste pladser – de fleste børn løftes op (og ned). De voksne begynder nu – begge to – at dele børnenes madkasser og drikkedunke ud. Børnene sidder passive og venter imens. De to voksne sætter sig kortvarigt ved de to borde og taler med børnene. Kort tid efter rejser den ene voksne sig for at hente klude til børnene, og den anden voksne går ud for at lede efter et barns drikkedunk.

Et andet eksempel: Kl. er 10.45 i den ene vuggestuegruppe. Syv børn og to pædagogiske medarbejdere sidder fordelt ved to borde:

De voksne deler madkasser og drikkedunke rundt, og børnene går i gang med at pakke maden ud.  Der er lidt uro, da de voksne rejser sig flere gange. Den ene voksne rejser sig og siger: ”Skal jeg ikke lige hente klude”. Den anden voksne svarer: ”Jo”. Imens må den tilbageblivende voksne rejse sig flere gange for at hjælpe børnene ved nabobordet og flere af børnene begynder at smågræde. Der bliver ikke umiddelbart talt med børnene, om hvad der er i deres madkasser ligesom stemningen bærer præg af mange afbrydelser og uro.

På en anden vuggestuegruppe, hvor børnene også spiser madpakker, spilles der musik i baggrunden. Dette slukker de voksne dog hurtigt for. Der observeres stort set samme praksis i forbindelse med måltidet med begrænset inddragelse af børnene og begrænset samtaler med børnene omkring fx indholdet i deres madkasser. Børnene bliver løbende færdige og tilbydes en våd klud. De voksne finder ud af, at de ikke har fået dem med på vognen og derfor må forlade stuen for at hente dem. De ældste børn kommer hurtigt på badeværelset og begynder allerede at blive puttet omkring kl. 11.10. Det ses ikke, at der bliver skabt en rolig overgang med fx godnathistorie eller lignende. Ligesom der ikke ses en tydelig fordeling af de voksne.

Generelt observeres de fysiske læringsmiljøer nye og lækre. Ligeledes observeres det at legetøjet er velholdt og intakt.

Der er primært skabt rum i rummet ved hjælp af fastmonterede vægge/plader i forskellige højder og farver. Det observeres at rummene således kan understøtte både mindre og større børnefællesskaber.

Det observeres, at legeområderne nogen steder er tematiserede – fx børnekøkkener, udklædning og konstruktion.

Generelt observeres det dog, at disse legeområder ikke er tydelige for børnene at afkode, da legetøjet ikke er sat indbydende op. Flere steder observeres det ligeledes at legeområderne præsenterer flere forskelligartede legeformer på en gang – fx konstruktionsleg og rolleleg (klodser + udklædning eller køkkenleg + garage).

Det observeres ikke umiddelbart, at der gøres klar til leg – fx står de fleste legekøkkener tomme uden køkkenting og uden et lille bord og små stole til at dække op til fx ”restaurantleg”.

I tilsynsdialogen fortæller Børnehuset Espergærde, at de kan genkende ovenstående observationer der handler om de fysiske lege- og læringsmiljøer. Der bliver primært gjort klar til leg og aktivitet om morgenen på åbnestuen. Når de pædagogiske medarbejdere går på egen stue, er det meget op til den enkelte medarbejder, hvorvidt der gøres klar til leg. Børnehuset Espergærde fortæller, at de gerne vil arbejde med at kvalificere de fysiske læringsmiljøer, så de understøtter børnefællesskaber og leg.

I løbet af formiddagen observeres det, at flere børn bliver forstyrret af andre børn i deres leg, da rummene ikke er tydeliggjorte og inviterende ift. lege/aktiviteter med henholdsvis lavt og højt aktivitetsniveau. De fleste steder står legetøjet i lukkede kasser uden, at børnene har mulighed for at se, hvad der er i kasserne.

Der observeres enkelte eksempler på pædagogiske medarbejdere, der er aktive rollemodeller/går foran i forhold til at bruge kroppen i leg og aktivitet. Fx observeres en aktivitet i en vuggestuegruppe, hvor de to voksne, ved hjælp af sange/musik fra en telefon/højtaler igangsætter forskellige sanglege.

Børnehuset Espergærde fortæller, at de oplever en variation fra stue til stue i forhold til, hvor meget og hvor lidt børnene inddrages i aktiviteter og hverdagsrutiner. I tilsynsdialogen drøftes det, at hverdagsrutinerne genbesøges, så der skabes en mere ensartet praksis imellem stuerne, hvor børnenes selvhjulpenhed understøttes, og hvor organiseringen understøtter ro og nærvær.

Eventuelle konkrete anvisninger

Børnehuset Espergærde skal fortsætte med at udvikle en praksis, hvor børnene deltager aktivt i aktiviteter, og hverdagsrutiner - fx med fokus på:

• Børns deltagelse i borddækning, samling og klargøring til leg.
• At se hverdagsrutiner som samarbejdssituationer i mindre børnegrupper, hvor børnene kan hjælpe og lære af hinanden

Børnehuset Espergærde skal arbejde med at tydeliggøre og vedligeholde de fysiske lege- og læringsmiljøer, så de understøtter børnefællesskaber og børns leg. De ældste børn kan med fordel inddrages i dette arbejde.

Børnehuset Espergærde skal fortsætte med at udvikle praksis omkring børns leg samt drøfte og reflektere børns leg og børnefællesskaber – herunder de pædagogiske medarbejderes rolle, positioner og deltagelse i børns leg.

Institutionen kan med fordel tage udgangspunkt i de to kompetencepakker som Center for Dagtilbud, Skoler, Fritid og Idræt har fået udarbejdet: ”Kompetencepakke i Levende legekultur” og ”Kompetencepakke – National undersøgelse af kvalitet 0-2 år” i forhold til anvisningen.

Vurdering: Tilstrækkelig kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering, observationer og tilsynsdialogen, at institutionen skal ændre, udvikle og forbedre indsatsen ud fra den tilsynsførende konsulents konkrete anvisninger.

Begrundelse for vurdering

Det observeres at lydniveauet de fleste steder er tilpasset aktiviteten – fx ses det, at børnehavegrupperne fordeler sig i mindre grupper om formiddagen, hvor en gruppe børn bliver inde for at male, og en anden gruppe børn går på legepladsen.

Der observeres dog også variationer. Konkret observeres fx, at en gruppe vuggestuebørn laver sanglege på en stue. Et barn viser tydelige tegn på, at han ikke ønsker at deltage, men det er ikke muligt for barnet at søge hen til et roligt område på stuen.

Et andet eksempel (fra børnehaven): Tre børn leger i et køkkenområde bag en afskærmning. På den anden side af afskærmningen sidder et barn og leger på gulvet med en kasse legetøj. Den voksne og et femte barn sætter sig ligeledes på gulvet og begynder at spille et brætspil. De tre børn, der leger køkkenleg, udvikler deres leg til ”Skulle vi ikke lege, at du var et…”, hvilket medfører, at de tre børn begynder at løbe frem og tilbage mellem køkkenlegeområdet og det modsatte hjørne af stuen. Det skaber forstyrrelser, idet de gentagende gange løber igennem de øvrige børns lege og lydniveauet stiger.

Børnene har på de fleste stuer adgang til bøger, så børnene selv kan nå dem. Bøgerne ses primært ligge i kasser, og det kan derfor være svært for børnene at se, hvilke bøger der er. Flere af læseområderne observeres i tæt forbindelse med leg/aktivitet med høj aktivitet.

Det observeres, at der læses højt for børnene i mindre grupper ligesom det observeres, at der synges og laves sanglege med børnene. Konkret observeres det i vuggestuen på den ene stue (tidligere beskrevet), at børnene ved hjælp af musik fra en telefon laver forskellige sanglege og efterfølgende synger ”Hjulene på bussen” og ”tre små aber”, og i børnehaven observeres en samling, hvor børnene bl.a. synger ”Mariehønen Evigglad”. Det observeres ikke umiddelbart, at de pædagogiske medarbejdere bruger konkreter i deres praksis eller i støtte af børnenes sprogtilegnelse.

I tilsynsdialogen fortæller Børnehuset Espergærde, at alle stuer har sangkufferter med konkreter, og at de hver fredag har morgensamling hvor konkreterne anvendes. Det vurderes, at institutionen med fordel kunne anvende konkreter mere systematisk i den pædagogiske praksis.

Det observeres, at de pædagogiske medarbejdere i løbet af formiddagen har forskellige samtaler med børnene.

Der observeres ikke umiddelbart en tydelig fokusering fra de voksnes side på at understøtte dialoger over flere led mellem børn og voksne og mellem børnene. Der ses mange afbrydelser, da de pædagogiske medarbejdere ind i mellem opleves uforberedte og derfor må gå til og fra aktiviteten/hverdagsrutinen.

Børnehavestuerne kunne med fordel indrette særlige skriveområder med papir og skrivemateriale samt inspirationsmateriale i form af alfabetklodser, skrive skabeloner og bogstavplakater (Early literacy), der understøtter børnenes mulighed for at eksperimentere med bogstaver og skriftsproget.

Børnehuset Espergærde fortæller i tilsynsdialogen, at de er i proces med at udvikle en systematik omkring arbejdet med at understøtte børnenes sproglige udvikling: Institutionen er i gang med at skabe en praksis, hvor børnene sprogvurderes og en praksis i forhold til, hvordan de pædagogiske medarbejdere følger op og udarbejder handleplaner. Børnehuset Espergærde fortæller, at de vil anvende SMTTE modellen for herigennem at sætte konkrete mål. Disse vil blive udarbejdet og evalueret sammen med forældrene.

Børnehuset Espergærde fortæller, at institutionen vil arbejde med et materiale med sprogteknikker, der er udarbejdet af en velkendt sprogforsker. Disse skal institutionen arbejde med fremadrettet. Lederen har planer om at benytte sig af de kompetencer, der allerede er i huset i forhold til at arbejde med dem.

Derudover er der etableret et samarbejde med logopæd. 

Eventuelle konkrete anvisninger

Børnehuset Espergærde skal fortsætte med at udvikle en systematik omkring arbejdet med børns sproglige udvikling. Der skal bl.a. fokuseres på:

• Implementering af de syv sprogteknikker herunder dialoger og samtaler mellem børn og voksne med fokus på flere turtagninger. Måltidet kan med fordel vælges som øvebane.
• Børnenes fysiske sprogmiljø – bøger i både vuggestue og børnehave skal stå indbydende og i børnehøjde, skriveområder, billeder, plakater mv. skal understøtte legeområderne.

Vurdering: God kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering og tilsynssamtale, at institutionen skal fortsætte det gode arbejde og foretage de nødvendige justeringer i indsatsen.

Begrundelse for vurdering

Resume er udpluk af pointer fra tilsynssamtalen:

Børnehuset Espergærde fortæller, at der er etableret en storegruppe for de kommende skolestartende børn, som starter op den 30. september og løber frem til SFO start i maj måned. De pædagogiske medarbejdere har udarbejdet et årshjul for, hvad der skal ske af aktiviteter, der understøtter børnene i deres kommende skolestart. Storegruppen skal mødes to gange om ugen.

Derudover har de pædagogiske medarbejdere inviteret forældrene til de kommende skolebørn til et forældremøde, hvor de vil fortælle om storegruppens formål samt aktiviteter.

Indsatsen forventer institutionen at evaluere og justere til maj måned.

Når nye børn starter i Børnehuset Espergærde, har barn og forældre mulighed for at besøge institutionen. Der aftales en opstartssamtale, der afholdes før barnet starter, og institutionen har udarbejdet en dialogguide over hvilke temaer, der skal berøres under samtalen – herunder hvordan indkøringen som udgangspunkt skal forløbe. Dette aftales i tæt samarbejde med forældrene.

Derudover holdes der tre-måneders-samtaler om barnets udvikling og trivsel, og efterfølgende afholdes der trivselssamtaler efter behov.

Når barnet skal fra vuggestue til børnehave, har de pædagogiske medarbejder fra både vuggestue og børnehave udarbejdet procedurer for dette. Konkret informeres forældrene en måned før skiftet, og børnene kommer på besøg i børnehaven ca. to gange om ugen de sidste fire uger inden, de starter. Der følger en kendt og tryg voksen med fra vuggestuen, når barnet besøger børnehaven. Inden barnet starter i børnehaven, inviteres forældrene til en samtale med deltagelse af en pædagogisk medarbejder fra både vuggestuen og børnehaven. Her overleveres viden fra vuggestuen, og børnehaven fortæller om deres hverdag og kommer med evt. konkrete anbefalinger til forældrene i forhold til barnets første tid i børnehaven.

Generelt fortæller Børnehuset Espergærde, at de bruger lokalområdet flittigt – fx skolens legeplads, det lokale bibliotek, stranden, skoven mm.

Eventuelle konkrete anvisninger

Det anbefales, at Børnehuset Espergærde fortsætter det gode arbejde med dels at udvikle sammenhængen og overgangen internt i institutionen – fra hjem til institution og fra vuggestue til børnehave og dels at udvikle sammenhængen og overgangen mellem børnehaven, SFO og skole.

Vurdering: God kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering og tilsynssamtale, at institutionen skal fortsætte det gode arbejde og foretage de nødvendige justeringer i indsatsen.

Begrundelse for vurdering

Resume er udpluk af pointer fra tilsynssamtalen:

Børnehuset Espergærde fortæller i tilsynssamtalen, at de pædagogiske medarbejdere er i god og løbende samt daglig dialog med forældrene ved aflevering og hentning. Hvis medarbejderne i situationen vurderer, at der ikke er mulighed for at tale med forældrene, aftales det, at de ringer og eller aftaler et møde ved behov, idet de pædagogiske medarbejdere indimellem kan opleve, at den daglige dialog ved aflevering og hentning kan tage fokus fra de børn der allerede er i institutionen. De pædagogiske medarbejdere er i proces med at finde en god balance i samarbejdet.

Formand for forældrebestyrelsen fortæller, at det er hans opfattelse, at de fleste forældre sætter pris på en kort besked fra de pædagogiske medarbejdere, når de henter deres barn.

I børnehuset Espergærde tilbydes forældrene løbende trivselssamtaler med fokus på, hvordan forældre og institution sammen kan samarbejde om barnets læring, trivsel og udvikling – se mere under temaet: Sammenhænge.

Børnehuset Espergærde fortæller, at de netop er startet med at udarbejde ugeplaner, og at disse udleveres til forældrene. Institutionen anvender AULA, hvor også fotos af dagens aktiviteter, leg og hverdagsrutiner lægges op. Leder udarbejder nyhedsbreve efter behov.

Formand for forældrebestyrelsen samt leder fortæller, at bestyrelsen er i gang med at finde sin form. Der er en fælles forståelse af, at samarbejdet skal være transparent og ligeværdigt, samt at forældre og institution sammen skal skabe en god, tryg og tillidsfuld samarbejdsrelation.

Bestyrelsen har det seneste år afholdt to bestyrelsesmøder, og har en intension om at udvikle et årshjul for bestyrelsens arbejde. Dagsordenen til bestyrelsesmøderne udarbejdes primært af leder, men både leder og forperson for forældrebestyrelsen ønsker et tættere samarbejde, hvor de bl.a. udarbejder dagsordenen i fællesskab.

Forældrebestyrelsen i Børnehuset Espergærde er en aktiv bestyrelse, der både har udarbejdet høringssvar til det politiske niveau samt afholdt sommerfest, plantedag og fødselsdagsfest.

Eventuelle konkrete anvisninger

Det anbefales, at Børnehuset Espergærde og forældrebestyrelsen i samarbejde udarbejder et årshjul for bestyrelsens arbejde. Det anbefales desuden, at bestyrelsen på sigt inddrages i fastsættelse af de overordnede principper for det pædagogiske arbejde.

Vurdering: Tilstrækkelig kvalitet

Begrundelse for vurdering

Resume er udpluk af pointer fra tilsynssamtalen:

Børnehuset Espergærde er en nystartet institution, der er i proces med at udvikle en evalueringskultur i institutionen. Leder af institutionen har etableret en ny mødestruktur bestående af dels personale-, afdelings- og stuemøder, hvor de pædagogiske medarbejdere har mulighed for videndeling, refleksion, dokumentation, planlægning og evaluering.

Der er udarbejdet faste dagsordner til disse møder, og leder deltager på alle møder.

På møderne, som institutionen anser som systematiske refleksionsrum, fortæller Børnehuset Espergærde, at de vil anvende og tage udgangspunkt i SMTTE-modellen. På sigt vil institutionen anvende observationer til at kvalificere og udvikle det pædagogiske arbejde.

Eventuelle konkrete anvisninger

Børnehuset Espergærde skal fortsætte det gode arbejde med at etablere en evalueringskultur med henblik på at styrke den pædagogiske kvalitet i institutionen. Metoder til henholdsvis refleksion, dokumentation og evaluering skal vælges, udfoldes og afprøves, så alle pædagogiske medarbejdere har kendskab til disse, samt kan anvende dem i praksis.