Informationer om institutionen, observationer og tilsynsdialog, der vurderes at være relevante i forbindelse med det gennemførte tilsyn.

Ingen generelle bemærkninger.

 

Vurdering: Høj kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering, observationer og tilsynsdialogen, at institutionen skal ændre, udvikle og forbedre indsatsen ud fra den tilsynsførende konsulents konkrete anvisninger.

Begrundelse for vurdering

Udpluk af pointer fra henholdsvis observationerne og tilsynssamtalen:
Generelt observeres de pædagogiske medarbejdere som imødekommende og smilende i deres samspil med børnene. Alle børn og forældre bydes velkomne om morgen ved navn og de pædagogiske medarbejdere giver sig god tid til at vente på, at barnet er klar til at blive afleveret.
Generelt udviser de pædagogiske medarbejder en høj grad af imødekommenhed og er i øjenhøjde med børnene. Der udvises en stor interesse overfor børnenes intentioner og tiltag, som bliver understøttet og ofte suppleret.
Det bemærkes, at især hos de yngste børn, at det pædagogiske personale er meget opmærksomme på at sætte ord på børnenes udtryk, og at give sig god tid til at afvente barnets respons, og om barnet viser tegn på at det følte sig forstået.
Der observeres generelt en god opmærksomhed på børnenes udtryk og udsagn i hele børnehuset, hvor de pædagogiske medarbejdere lader sig inspirere af børnenes tiltag. Omgangstonen er god med smil og plads til at lave sjov.

Hvis børnene er kede af det eller giver udtryk for vrede eller frustration, bliver de trøstet og beroliget meget omsorgsfuldt og med udgangspunkt i barnets perspektiv.
Samspillet mellem børn og voksne er igennem hele observationstiden præget af interesse for barnets intentioner, og de pædagogiske medarbejdere vejleder det enkelte barn, ud fra barnets initiativer og kompetencer.
I de få uoverensstemmelser som opstod, var der flere eksempler på, hvordan de pædagogiske medarbejdere lyttede til barnet for at inddrage børnenes perspektiv i løsningen af uoverensstemmelsen

I en stor del af observationstiden var børnene opdelt i mindre grupper, disse grupperinger skete enten ud fra børnenes initiativer og interesser, eller ud fra dagens struktur, eksempel formiddagens samlinger og ved frokostmåltidet.
Når børnene er optaget af en leg eller aktivitet, er de pædagogiske medarbejdere sammen med børnene for at understøtte deres fordybelse eller supplere/udvide det, som børnene er optaget af.
Der observeres generelt en god rollefordeling, blandt de pædagogiske medarbejdere i forhold til dagens struktur og aktiviteter. Eksempel ved formiddagens samlinger som viste tegn på en fælles struktur i hele institutionen, hvor alle børn vidste, hvad der skulle ske og blev understøttet i at kunne deltage i fællesskabet.

I tilsynssamtalen blev der givet udtryk for, at observationerne var genkendelige for alle. Der blev reflekteret over tilbagemeldingerne på det gode pædagogiske arbejde og over de punkter, som kan udvikles på.
Der har igennem længere tid været fokus på at styrke det relationelle arbejde i institutionen, og der har været arbejdet målrettet med at styrke relationerne mellem børn og voksne samt mellem børnene. De pædagogiske medarbejdere gav udtryk for, at de er glade for, at det tydeligt kan ses i observationerne.
Umiddelbart efter observationsdagen er der reflekteret over overgangen fra frokosten, og der er udarbejdet en handleplan. Dette har givet mange gode snakke, og der arbejdes løbende med overgange i institutionen, da der er opmærksomhed på, at det er en sårbar periode i dagens samlede struktur.

Eventuelle konkrete anvisninger

Vurdering: God kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering, observationer og tilsynsdialogen, at institutionen skal ændre, udvikle og forbedre indsatsen ud fra den tilsynsførende konsulents konkrete anvisninger.

Begrundelse for vurdering

Udpluk af pointer fra henholdsvis observationerne og tilsynssamtalen:
Der er observeret variationer på i hvor høj grad, de pædagogiske medarbejdere understøtter børnenes samspil og fællesskaber ved fx at italesætte det samspil, som sker blandt børnene.
I børnehaven er der observeret flere eksempler på gode dialoger mellem de pædagogiske medarbejdere og børnene, for på den måde at understøtte de igangværende aktiviteter og fællesskaber.
I vuggestuen observeres ligeledes, hvordan børnene vejledes i deres samspil gennem dialog og kropssprog. Ved samlingens godmorgensang, synges børnenes navne på skift, og børnene viser stor glæde ved aktiviteten.

Der er observeret en variation på, hvordan de pædagogiske medarbejdere deltager i legen i henholdsvis børnehaven og vuggestuen. I børnehaven er det ofte børnene, som selv tager initiativet til leg og selv finder legekammerater. De pædagogiske medarbejdere sidder ofte ved siden af legegrupperne og taler med børnene om deres leg og hjælper med at løse de uoverensstemmelser, som opstår undervejs.
Der observeres enkelte eksempler på, at der igangsættes for på den måde at skabe deltagelse for de børn, som har svært ved at selv at tage initiativ til en leg eller at invitere sig ind i en leg.
Der observeres flere eksempler på, hvordan pædagogiske medarbejdere kontakter de børn, som ikke er en del af et fællesskab for at tilbyde barnet at være med i en aktivitet sammen med den voksne.
I vuggestuen observeres, hvordan de pædagogiske medarbejdere er deltagende og vejledende i lege og aktiviteter og viser børnene legetøjets muligheder.

Der observeres variationer i forhold til, hvordan de pædagogiske medarbejdere positionerer sig i børnegrupperne gennem at vejlede, deltage aktiv eller forholde sig afventende i dagens rutiner og aktiviteter. Om formiddagen var der forskellige tilbud af aktiviteter til børnene, hvor de pædagogiske medarbejdere støttede og vejledte børnene i aktiviteterne. Enten ved at vise hvad de skulle gøre eller støtte børnenes egne initiativer. I de planlagte aktiviteter kunne børnene selv vælge om de ville deltage eller selv at sætte noget andet i gang.
I samlingerne, som igangsættes og gennemføres af de pædagogiske medarbejdere, er der stor lydhørhed overfor børnenes idéer. Fx sange og sanglege. Der observeres generelt en høj grad af selvbestemmelse i børnehavegrupperne.

I forbindelse med hverdagsrutinerne, er der observeret forskelle eksempler på børnenes deltagelse fx i samling, ved oprydning og frokost. I børnehavegrupperne deltager børnene i at dække rullebordet, dække bord og stille madkasser frem. Inden frokosten hjælper børn og voksne hinanden med at rydde legetøjet væk. Børnenes deltagelse i hverdagsrutinen i vuggestuen understøttes bl.a. ved at børnene selv henter deres pude inden dagens samling og sætter sig i en rundkreds. Ved frokosten finder børnene deres stol og kravler op og sætter sig ved bordet, de børn som ikke selv kan klare det endnu, hjælpes af de pædagogiske medarbejdere. Børnene deltager også når overtøjet skal på og af – i forbindelse med legepladsen.

Det fysiske læringsmiljø

Børnenes fysiske læringsmiljøer er indrettet med henblik på at skabe mere ro og fordybelse for børnene.
I vuggestuen er rummene relativt åbne, men der er også gode muligheder for at børnene kan trække sig tilbage, samt gode muligheder for fysiske aktiviteter. Noget af legetøjet står i børnehøjde på reoler eller ligger i kasser. Legezonerne vil kunne gøres mere tydelige ved at stille legetøjet indbydende op.
I børnehaven er der indrettet mindre legezoner til fx konstruktionslege, dukkelege og bil-lege. Det meste af legetøjet ligger i kurve og kasser og kan hentes hen til dér, hvor legen skal foregå. På kurvene er der tekst og billeder, som viser indholdet, hvis der sættes tydelig skrift på kurvene, ville det kunne være med til at understøtte børnenes tidlige kendskab til skriftsproget, i lighed med skiltene af børnenes navne.
I vuggestuen er der forskellige redskaber, som inviterer til at klatre, hoppe og anden fysisk udfordrende leg. I børnehavegrupperne er der relativt mange børn, og derfor ikke så meget plads til lege med højt aktivitetsniveau, disse lege foregår mest på legepladsen.
Flere steder på børnegrupperne og i gangarealet er børnenes produkter hængt op som en del af udsmykningen, dette er suppleret af forskellige indrammede billeder.
Det fremgår tydeligt, at der er fokus på, hvordan de fysiske rammer har indflydelse på børnenes trivsel. Der er arbejdet med lys og æstetik – fx kurvelamper med en dæmpet belysning og grønne planter forskellige steder i grupperummene. Samlet giver det et æstetisk og imødekommende indtryk.

Under tilsynssamtalen blev det drøftet, hvordan alle pædagogiske medarbejdere i børnehuset har fokus på at tilrettelægge den pædagogiske praksis, så alle børn har gode deltagelsesmuligheder. Det kan bl.a. ske ved selv at deltage i lege og aktiviteter, men det er også et vilkår, at de pædagogiske medarbejdere har flere forskellige roller og opgaver omkring børnegruppen, hvilket har indflydelse på, hvor meget man som voksen kan ”tillade sig” at gå ind i legen, fordi man kan blive nødt til at forlade legen for at tage sig af andre ting på stuen. Der var under tilsynssamtale en stor optagethed af hvordan man kan skabe deltagelse for alle børn.

Vi kom kort ind på, hvordan børnene bliver præsenteret for skriftsproget i den pædagogiske hverdag. Og der var flere forslag til hvordan. Der er generelt god opmærksomhed på at bruge skriftsproget, dér hvor det falder naturligt.
Arbejdet omkring indretningen af det fysiske læringsmiljø blev også drøftet. Der er arbejdet meget med at skabe en høj grad af æstetik og tydelighed for børnene. De pædagogiske medarbejdere fortæller, at det har en god effekt og har givet mere ro blandt børnene. Der er afprøvet forskellige ting, og der arbejdes fortsat med at øge tydeligheden i børnenes legemiljøer.
Det bliver bemærket af børn og forældre, når de ting som børnene fremstiller, ud fra de forskellige temaer bliver hængt pænt op og derved tillægges en værdi. Eksempelvis udstillingen af fugle som børnene har tegnet, hvor er tydeligt at se det enkelte barns personlige udtryk, samtidig med at det giver et indtryk af at være en del af et fællesskab, når billederne er samlet. Der er en bevidst pædagogisk hensigt med den måde der arbejdes med børnenes udtryk.

Eventuelle konkrete anvisninger

Vurdering: God kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering, observationer og tilsynsdialogen, at institutionen skal ændre, udvikle og forbedre indsatsen ud fra den tilsynsførende konsulents konkrete anvisninger.

Begrundelse for vurdering

I observationsperioden bemærkes, at lydniveauet først på dagen er afdæmpet og samtalerne foregår i et afdæmpet og roligt toneleje, hvor pædagogiske medarbejdere lytter og responderer på børnenes udspil.
Efterhånden som legene kommer i gang er lydniveauet væsentligt højere, fordi børnene er engagerede og aktive i deres leg.
Der er forskellige materialer på hylderne, som bruges til understøttelse af børnenes sprogudvikling ved eksempelvis samling. Der er højtlæsningsbøger forskellige steder i børnegrupperne, enten ligger de i kasser eller står i tallerkenrækkereoler, hvor børnene selv kan tage dem.
Der er billedtavler flere steder i intuitionen, som inspirerer til dialog, eksempelvis plakater med børnesange i børnehusets gangareal.

Især i vuggestueafdelingen er der observeret en god ansigtskontakt, hvor de pædagogiske medarbejdere afstemmer deres kommunikation i forhold til det enkelte barn. Der synges meget sammen med børnene, både spontant og i forbindelse med samling. Børnene giver udtryk for at de kender sangene og deltager med fagter og lyd.
I børnehaveafdelingen observeres forskelle på i hvor høj grad de pædagogiske medarbejdere giver sig tid til længerevarende dialogerne med børnene samt forskelle på omfanget af børnenes ”taletid” eksempelvis under frostmåltidet, hvor det observeres at nogle børn er mere talende andre.
Grupperummene er ikke indrettet med særlige skriveafdelinger, som indbyder til at eksperimentere med symbol og skriftsprog ved fx at stille skrivemateriale og andet inspirerende materiale frem, men der er tusser og papir til rådighed for børnene.
I den ene af børnehavegrupperne var børnene i gang med at klippe gækkebreve, som blev dekoreret af børnene, og hvor en pædagogisk medarbejder hjalp børnene med at skrive som gækkeversene.

Ved tilsynssamtalen talte vi om, at der er stor fokus på sproget, herunder også skriftsproget. Børnenes navne er hængt op på stuerne, så børnene selv kan tage dem ned og bruge dem til at skrive efter. De pædagogiske medarbejdere fortæller at der er forskelligt materiale og legetøj som understøtter børnene kendskab til skriftsproget fx træbogstaver som børnene er meget optaget af. Der arbejdes med dialogisk læsning, og der er ofte højtlæsning ved samlinger og frokosten. Forældrerepræsentanten fortæller, at hun også oplever, at der er meget højtlæsning i institutionen. Der er desuden forskellige sproglege, hvor der inddrages forskellige former for konkreter, eksempelvis for at understøtte forholdsord, begreber, farver og at kunne modtage komplekse beskeder. Sange og sanglege indgår også i den pædagogiske praksis, hvor bl.a. Lotte Sallings materiale bliver brugt.

Eventuelle konkrete anvisninger

Vurdering: God kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering og tilsynssamtale, at institutionen skal fortsætte det gode arbejde og foretage de nødvendige justeringer i indsatsen.

Begrundelse for vurdering - resume af tilsynssamtalen

Barnets overgang fra hjem til dagtilbud

Når et barn skal starte i Børnehuset Elverhøjen, sender institutionens leder en mail til forældrene med flere vedhæftede vejledninger, herunder en dialogguide. Forældrene kontakter institutionen, og der aftales en tid til et møde om barnets start med udgangspunkt, og hvor man gennemgår dialogguiden sammen. Sammen med forældrene lægges en plan for barnets start med udgangspunkt i ud barnets behov.
Der lægges stor vægt på, at der er tillid mellem forældre og institution, og der tilbydes en opfølgende samtale efter barnets start, ud fra forældrenes behov. Den opfølgende samtale er ikke fastlagt og ikke alle forældre har behov for samtalen, fordi er er en god dialog om barnets trivsel i den daglige dialog.
Det er besluttet, at det er lederen i Elverhøjen, som viser forældrene rundt for at undgå, at det er det pædagogiske personale, som hver gang skal gå fra børnene.
Forældrerepræsentanten giver udtryk for, at der er en god tydelighed i forhold til barnets start i institutionen, og at det er dejligt at dialogguiden sendes til forældrene inden samtalen, så de har mulighed for at forberede sig på samtalen.

Barnets overgang fra dagtilbud til skole

Ved årets start sammensættes ”maxi gruppen” med de ældste børn, som mødes to gange om ugen henholdsvis en hel formiddag og til en samling. Børnene laver nogle forskellige aktiviteter, som understøtter børnenes kompetencer med henblik på den kommende skolestart. Der er aktiviteter sammen med en naturvejleder i skoven for at undersøge noget sammen og andre aktiviteter med henblik på at styrke børnenes sociale færdigheder. Aktiviteterne er ikke skolerettede, og det overordnede formål med gruppen er at give børnene kendskab til forskellige regellege og sociale lege.
De fleste børn starter i skole på forskellige afdelinger af Espergærdeskolen, og når institutionen får kendskab til, hvilke afdelinger børnene skal starte i, bliver de opdelt i de relevante grupper.
Børnene besøger de kommende skoler sammen med de pædagogiske medarbejdere, og de bruger også skolernes legepladser, når de kommer forbi.
Lederne i dagtilbuddene i Espergærde og skolens ledelse samarbejder omkring at skabe et tættere sammenhæng, mellem dagtilbud og skole, så der er noget genkendeligt for børnene i overgangen. Som et overgangsobjekt fremstiller alle børn en planche i børnehaven, som tages med i skolen.
Der er en fast struktur for, hvilke indsatser der er i forbindelse med overgangen, herunder også det skriftliglige materiale, som sendes videre til skolen. Institutionen inviterer forældrene til en samtale om barnet ud fra en udviklingsbeskrivelse, hvor også resultaterne fra sprogvurderingen indgår. Forældrene er glade for den beskrivelse, som institutionen har lavet af barnet.

Inddragelse af lokalsamfundet

Lokalsamfundet inddrages på forskellige måder. Eksempelvis besøges biblioteket, hvor der bl.a. vises film. Forskellige legepladser i lokalområdet besøges og naturen fx skov og strand inddrages også i forbindelse med børnenes læring.

Der har været flere forsøg på at starte på noget sammen med plejehjemmet, hvor der tidligere har været et samarbejde, og det tages op igen til efteråret. Der har desuden været forskellige forsøg på samarbejde med sportsforeninger, men det er en udfordring, på grund af forskellige tidsrammer.
Institutionen er meget glade for samarbejdet med børnekulturkonsulenten, de forskellige kulturtilbud som tilbydes, blandt andet at mange af tilbuddene kan foregå i institutionen, hvilket giver større muligheder for at kunne bruge kulturtilbuddene, fordi man undgår transporttiden.
Af nærområdets muligheder nævnes også Espergærdehallen hvor børnene i vuggestuen træner i at gå med sin ”gå-ven”. Institutionen har ladcykler, som giver mulighed for længere udflugter fx til Flynderupgård og skoven ved Årstiderne.
Endeligt er der også et samarbejde med team Rynkeby som er et tema op til indsamlingen, bl.a. for at give børnene et indblik hvilken betydning kampagne har.

Eventuelle konkrete anvisninger 

Vurdering: God kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering og tilsynssamtale, at institutionen skal fortsætte det gode arbejde og foretage de nødvendige justeringer i indsatsen.

Begrundelse for vurdering

Forældresamarbejde og samarbejde med bestyrelsen

Resume af tilsynssamtalen

I forbindelse med den daglige kontakt mellem forældre og institution, fortæller deltagerne i tilsynssamtalen, at der er en god daglig dialog mellem forældre og det pædagogiske personale i forbindelse med aflevering og afhentning af børnene, her fortælles henholdsvis om barnets morgen og om barnets dag i institutionen.
I vuggestuen gøres særlig meget ud af dialogen med forældrene. De pædagogiske medarbejdere bestræber sig så vidt muligt på at give en lille fortælling til forældrene om barnets hverdag ved afhentningen eller de ringer til dem. Når det pædagogiske personale og forældre taler sammen om barnet, er man opmærksom på, at det ikke sker, når børnene er til stede.
Meget af kommunikationen sker over Aula, og der har været mange overvejelser om, hvordan aula skal bruges for at tilgodese alle behov, samt hvad og hvor meget der skal sendes ud.

Forældrene får et indblik i børnenes hverdag og orienteres om tilrettelæggelse af hverdagsrutinen, leg og aktiviteter. Hvert år i forbindelse med barnets fødselsdag, får forældrene en hilsen fra institutionen med en overordnet guide i forhold til barnets forventede udvikling det kommende år.
Forældremøderne startes med et fælles møde med orientering fra lederen, og derefter går forældrene i mindre grupper. Her blander forældrene så vidt muligt, så de også møder andre end dem, man plejer at mødes med.
Forældrebestyrelsen inviterer alle forældre til at deltage i et arrangement med kaffe, hvor der også kan indgå forskellige praktiske opgaver. Dette giver ofte nogle gode snakke. Der er generelt en god opbakning til forældremøderne og en god stemning på møderne.
Forældremøderne tilrettelægges sammen med bestyrelsen hvor lederen, medarbejdere og forældre taler om, hvad der er aktuelt at tage op.
Ved bestyrelsesmøderne giver lederen en orientering om det, som er aktuelt, og dette drøftes i bestyrelsen. Nogle gange sendes det videre til forældrene. Det kan være emner som fx madordningen
Forældrebestyrelsen er aktive og går forrest i forskellige arrangementer, som fx sommerfest, forældrekaffe, arbejdsdage, plantedage, hvor de er tydelige med t-shirts. Der er også sat billeder op af bestyrelsens medlemmer, så alle kan se, hvem det er.

Eventuelle konkrete anvisninger

Vurdering: God kvalitet

Begrundelse for vurdering

Til evaluering af den pædagogiske praksis har intuitionen udarbejdet en visuel evalueringsmodel, der tager udgangspunkt i SMTTE model – dagligt tale kaldet Spiralmodel. Spiralmodellen bruges løbende i den daglige evaluering og refleksion over praksis. Det er en model, som alle pædagogiske medarbejdere har kendskab til. Den pædagogiske praksis reflekteres, justeres og vedligeholdes jævnligt gennem brug af modellen.
Som dokumentation til evalueringen bruges bandt andet praksisfortællinger til fx at underbygge et udsagn om barnet for på den måde at illustrere, hvordan kan det ses, og hvad det betyder. En anden form for dokumentation kan være observationer, børnenes tegninger og fotos.

Den faglige refleksion understøttes også ved at øve sig i at skulle formulere sig tydeligt på skrift.
Der bruges også forskellige former for data: Fx Dansk pædægogisk udviklingsbeskrivelse, Sprogvurderinger med fokus på ud de forskellige parametre.
I Elverhøjen er der en fælles kultur for, hvordan de pædagogiske medarbejdere undersøger, lytter og følger op på børnenes perspektiver. Der udvises stor respekt og fleksibilitet i forhold til børnenes behov og interesser.

Børnehuset har tidligere haft en mere struktureret mødekultur, men man er gået over til at afholde møder både ud fra, hvad der er relevant, og hvad der er mulighed for. På møderne reflekteres over udviklingen af den pædagogiske praksis med udgangspunkt i børnenes perspektiv. Derfor handler det ikke om at ”gå fra børnene” men ”at gå” til, fordi møderne afholdes med udgangspunkt i børnenes trivsel og udvikling. Ledelsesteamet mødes en gang om ugen for at afstemme med hinanden om, hvad der er relevant at tage op og arbejde videre med.

Eventuelle konkrete anvisninger