Vurdering: Høj kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering, observationer og tilsynsdialogen, at institutionen skal ændre, udvikle og forbedre indsatsen ud fra den tilsynsførende konsulents konkrete anvisninger.

Begrundelse for vurdering

I vuggestuen observeres pædagogiske medarbejdere, der udviser høj grad af nærvær, omsorg og afstemthed i samspillet med børnene. Børnene mødes med tydelig mimik, smil, øjenkontakt og et kropssprog, der signalerer ro og engagement. De pædagogiske medarbejdere befinder sig i børnehøjde, spejler børnenes mimik og lyde, og forsøger aktivt at afkode børnenes udtryk – også når kommunikationen er nonverbal.

De pædagogiske medarbejdere observeres at have opmærksomhed på børnenes initiativer og intentioner, fx når en voksen fanger et barns blik og responderer med en mimik eller lyd, der inviterer til videre leg og kontakt. De pædagogiske medarbejdere giver sig tid til at lytte opmærksomt til børnene og forsøger aktivt at afkode hvad barnet udtrykker. I samspillet mellem børn og voksne udviser de pædagogiske medarbejdere nysgerrighed over for børnenes perspektiver og tilpasser deres respons herefter. De formidler med ord og fagter, hvad børnene gør og understøtter aktivt deres initiativer.

I Abildvængets børnehave observeres en gennemgående praksis, hvor de pædagogiske medarbejdere er imødekommende, opmærksomme og sensitive i samspillet med børnene. Der observeres en rolig morgenstund, hvor de pædagogiske medarbejdere tager imod børnene på en opmærksom og imødekommende måde og er i god kontakt med både ankommende børn og børn, der allerede er i gang med leg. Der observeres flere situationer, hvor de pædagogiske medarbejdere viser opmærksomhed og sensitivitet i korte, men betydningsfulde øjeblikke. På tværs af stuerne i børnehaven observeres pædagogiske medarbejdere, der smiler til børnene, har god øjenkontakt og er nærværende i samspillet.

I løbet af formiddagen observeres pædagogiske medarbejdere, der udviser tydelig omsorg og følelsesmæssigt nærvær i samspillet med børnene. De sætter ord på børnenes følelser og afventer barnets respons. Der observeres pædagogiske medarbejdere, der viser interesse for det, børnene er optaget af, og som udvider og understøtter barnets oplevelse med sprog og handlinger.

Det observeres, at de pædagogiske medarbejdere lader sig smitte af børnenes glæde og begejstring, og at trøst gives på en måde, der opleves trygt for det enkelte barn. Børnene opsøger forskellige voksne alt efter behov, og det imødekommes, når et barn foretrækker én frem for en anden i situationer med behov for trøst eller nærhed. Der observeres en pædagogisk praksis, hvor de pædagogiske medarbejdere er opmærksomme på børnenes initiativer og følger dem med nærvær og faglig opmærksomhed. De voksne er aktivt deltagende og opmærksomme på børnenes udtryk og handlinger, hvilket understøtter både sproglig udvikling, fællesskab og meningsfuld deltagelse. Gennem de små, hverdagslige interaktioner skaber de pædagogiske medarbejdere rammen for samspil og leg, der observeres således børn der bliver set, hørt og inviteret ind i fælles aktiviteter.

Der ses pædagogiske medarbejdere, der aktivt guider og understøtter børnene både i samspil og i konfliktsituationer. De voksne går ned i børnehøjde, sætter ord på det, der sker, og støtter børnene i at håndtere situationer med tydelige og enkle strategier.

Ved det uanmeldte tilsyn i vuggestuen er de fire stuer organiseret i to teams. Det ene team har turdag og er ude af huset i løbet af formiddagen, mens det andet team er indenfor på stuerne med børnene. Der observeres, at de to stuer inden for hvert team samarbejder godt og har en praksis, hvor børnene inddeles i mindre grupper og fællesskaber i løbet af dagen. Der ses pædagogiske medarbejdere, som på forskellig vis indtager positioner og roller i løbet af hverdagsrutinerne, men det fremstår ikke altid tydeligt, om rollefordelingen er systematisk aftalt, eller om den er situationsbestemt. Der ses ikke eksempler på samarbejde på tværs af de fire vuggestuestuer i løbet af denne formiddag. På trods af en overordnet fælles pædagogisk retning fremstår det ikke tydeligt, hvordan denne omsættes i den daglige praksis på tværs af vuggestuen. Observationerne peger på en begrænset kontakt og koordinering mellem stuerne, hvilket giver indtryk af en organisering, der i højere grad fungerer som to parallelle enheder end som ét samlet pædagogisk miljø. Dette kan have betydning for børnenes oplevelse af genkendelighed og tryghed – særligt i overgangssituationer, ved sygdom eller skiftende bemanding.

Den pædagogiske organisering i Abildvængets børnehus bærer præg af en bevidst struktur på stuerne, hvor de enkelte teams arbejder med mindre børnegrupper og skaber rum for nærvær og differentieret pædagogisk praksis. Det understøtter muligheden for at tilpasse sig børnenes udviklingsniveau og fremmer gode relationer mellem børn og voksne i det nære fællesskab.

I Abildvængets børnehave understøtter organiseringen i høj grad nærvær og gode relationer. Rolledelingen mellem de pædagogiske medarbejdere er tydelig, og børnene fremstår trygge og orienterede i dagens struktur.

Der observeres kortere overgangssituationer, når hele børnegruppen er samlet hvor nærvær og guidning bliver udfordret, og hvor de pædagogiske medarbejdere bliver mere regulerende i deres praksis.

Generelt fremstår rollefordelingen tydelig gennem hele formiddagen. Der observeres kun enkelte situationer, hvor organiseringen skaber et pres, fx i en afleveringssituation, der finder sted midt i en igangværende aktivitet. I den konkrete observation medførte dette, at den voksne samtidig skulle varetage en aktivitet med en større børnegruppe, hvilket reducerede muligheden for at tage imod barnet med fuld opmærksomhed.

Referat fra tilsynssamtalerne

Ved tilsynssamtalerne blev der givet udtryk for, at observationerne bekræfter oplevelsen af at være på rette vej med den pædagogiske tilgang. Det opleves meningsfuldt og betryggende, at det daglige arbejde med at være i børnehøjde og skabe afstemte samspil genkendes udefra. De pædagogiske medarbejdere fortæller, at de har haft et særligt fokus på at styrke deres forståelse for, hvordan børns følelsesmæssige tilstande og behov kommer til udtryk – både i det individuelle møde og i dynamikkerne i børnegruppen. Med inspiration fra viden om nervesystemets betydning for tryghed, regulering og deltagelse, arbejder de pædagogiske medarbejdere bevidst med at skabe læringsrum, hvor stemninger og samspil tilpasses børnenes aktuelle behov. Herigennem understøttes børnenes følelsesmæssige regulering, tilknytning og aktiv deltagelse i fællesskabet. Der opleves generelt et godt samarbejde mellem stuerne. De pædagogiske medarbejdere genkender observationen af, at der er potentiale i at styrke det tværgående samarbejde i vuggestuen yderligere. De fortæller, at der allerede er taget skridt i den retning, og at næste skridt bliver at finde ud af, hvor det giver størst mening for børnene at personalet arbejder på tværs. Ønsket er at skabe en tydelig, fælles ramme og rød tråd i vuggestuens pædagogiske praksis, hvor et børneperspektiv er styrende for organiseringen.

I børnehaven blev der drøftet hvordan man kan være mere opmærksom på de store overgange hvor den pædagogiske praksis går fra at være nærværende til at blive mere regulerende i relationen.

Eventuelle konkrete anvisninger

• Fortsæt med at dele børnene op i små grupper og sammensætte grupperne bevidst ud fra relationer, alder og behov. Det fremmer nærvær og målrettet pædagogik.
• Fastholde og videreudvikle det pædagogiske arbejde med løbende at afstemme praksis efter børnenes perspektiver, som fremstår som en tydelig styrke i Abildvænget.
• Opmærksomhed på de store overgange i hverdagen hvor den pædagogiske praksis går fra at være nærværende til at blive mere regulerende.

Vurdering: Høj kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering, observationer og tilsynsdialogen, at institutionen skal ændre, udvikle og forbedre indsatsen ud fra den tilsynsførende konsulents konkrete anvisninger.

Begrundelse for vurdering

I Abildvænget observeres pædagogiske medarbejdere der aktivt understøtter børnenes leg ved at sætte ord på både handlinger og intentioner, både i samspillet mellem børnene og i kontakten mellem barn og voksen. Konflikter i legen håndteres med nærvær og tydelig, anerkendende guidning. De pædagogiske medarbejdere er stabilt til stede i børnehøjde og engagerer sig i børnenes initiativer med mimik, toneleje, fakter og berøring.

På stuerne ses et gennemgående fokus på børns samspil og deltagelse. Pædagogiske medarbejdere igangsætter små lege og aktiviteter, både ved bordene og på gulvet – og arbejder bevidst med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Det observeres, at de pædagogiske medarbejdere balancerer hensynet til børn i forskellige aldre og udviklingsniveauer, hvilket stiller særlige krav til pædagogisk takt og justering. Der observeres at de pædagogiske medarbejdere formår at være opmærksomme på flere samspil samtidigt og møde både de yngste og ældste børns behov.

Der ses pædagogiske medarbejdere, der er stabilt til stede omkring børnenes leg og hjælper børn ind i legefællesskaber. De voksne følger børnenes initiativer og understøtter legen ved fx at hjælpe med at bygge huler, lave butik- og køkkenleg og støtte børn i at fastholde og genoptage leg. Der observeres også hvordan børnene får mulighed for at gemme deres leg til senere når de skal til at afslutte og rydde op.

I observationsperioden ses pædagogiske medarbejdere, der generelt er opmærksomme på børn, som i kortere øjeblikke ikke indgår i leg eller fællesskaber. De voksne tager kontakt, støtter børn i at deltage og skaber adgang til aktiviteter og samspil med andre børn. Der observeres ikke situationer, hvor børn over længere tid står uden for fællesskabet uden voksenstøtte.

Der observeres, at de yngste børn i vuggestuen udforsker gulvarealerne, uden at der nødvendigvis er en tydelig struktur i det fysiske læringsmiljø. Legetøjet er tilgængeligt, men fremstår ikke alle steder tilpasset de yngste børns behov og udviklingsniveau. De fysiske rammer rummer potentiale for sanselig udforskning, som ikke alle steder er afspejlet i indretningen.

Der observeres aktiviteter på alle stuer i løbet af formiddagen, med både vokseninitierede og børneinitierede lege. Pædagogiske medarbejdere veksler fleksibelt mellem at gå foran, ved siden af og bag ved, afhængigt af børnenes signaler og engagement. Fx ses en aktivitet med modellervoks, hvor en pædagogisk medarbejder følger børnenes spor, og legen udvikler sig fra sanselig udforskning til fantasifuldt samspil med historiefortælling og sange.

Der er generelt balance mellem struktur og fleksibilitet i dagens aktiviteter, og de pædagogiske medarbejdere justerer løbende deres deltagelse.

Der observeres at børnene deltager aktivt i både planlagte aktiviteter og hverdagsrutiner, og alle børn fremstår som en del af fællesskabet.

Børnene er aktivt deltagende i situationer som samling, måltider og garderobesituationer, hvor de følger de voksnes guidning og bevæger sig trygt gennem rutinerne.

Der observeres ikke børn, der står uden for deltagelse i længere perioder.

De fysiske læringsmiljøer i vuggestuen er overordnet planlagte og opdelt i zoner. Der ses afgrænsede områder til forskellige typer leg, nogle med visuel støtte som legekasser med billeder. Andre områder fremstår mindre tydelige, fx i køkken/dukkekroge uden legemad eller redskaber i vuggestuen. Der observeres ikke, at der løbende dækkes op til leg i vuggestuen i løbet af formiddagen. Børnene har generelt adgang til legetøj og materialer i børnehøjde, og på nogle stuer ses børnenes egne produkter udstillet. Legetøjet fremstår velholdt og intakt. Den indendørs leg i vuggestuen denne formiddag foregår i et roligt tempo, og præges af low arousal. Flere pædagogiske medarbejdere ses sidde nede på gulvet i børnehøjde, hvor de understøtter de yngste børns motoriske udvikling. En pædagogisk medarbejder fortæller, at de har et godt samarbejde med fysioterapeuterne, som bidrager med sparring omkring børnenes motoriske udvikling.

De fysiske legemiljøer i børnehaven fremstår som velholdte, tilgængelige og tydeligt opdelt i zoner, så børnene kan orientere sig og vælge mellem forskellige legeformer. Materialer og legetøj står i børnehøjde og inviterer til leg, og de forskellige legeområder understøtter både konstruktions-, rolle- og fordybelsesorienteret leg.
Der ses samtidig, at dele af læringsmiljøet består af gennemgangsrum, hvilket kan udfordre muligheden for uforstyrret leg. De pædagogiske medarbejdere arbejder aktivt på at afskærme områderne og skabe så gode rammer som muligt inden for de fysiske forhold.

Referat fra tilsynssamtalen

Ved tilsynssamtalen i vuggestuen blev det drøftet, at der generelt opleves tydelige rammer for leg og deltagelse, men også et behov for større fleksibilitet i brugen af legetøj og legemiljøer. Det blev fremhævet, at det kunne være en styrke, hvis børnene i højere grad kunne lege på tværs af zoner og rum. Der blev talt om vigtigheden af, at læringsmiljøet løbende justeres, så det understøtter hele børnegruppen, både i leg og spisesituationer. Det blev fremhævet som meningsfuldt at arbejde med at "dække op til leg" gennem hele dagen, og ikke kun i opstarten af formiddagen. Derudover blev det drøftet, hvordan visuelle elementer kan anvendes som støtte til struktur og deltagelse. Ved tilsynssamtalen i børnehaven blev der drøftet hvordan de også arbejder målrettet med grovmotorik og det at være kropslig rollemodel fx gennem ture, traditioner, daglige rutiner og leg, selvom dette ikke fremstod tydeligt på observationsdagen.

Eventuelle konkrete anvisninger

• Det anbefales at arbejde systematisk med at "dække op til leg" i løbet af hele dagen, så læringsmiljøet løbende inviterer til deltagelse.

Vurdering: God kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering, observationer og tilsynsdialogen, at institutionen skal ændre, udvikle og forbedre indsatsen ud fra den tilsynsførende konsulents konkrete anvisninger.

Begrundelse for vurdering

I vuggestuen observeres et tilpasset lydniveau på alle stuer i løbet af formiddagen. Stemningen er rolig og afdæmpet, hvilket giver plads til dialog, højtlæsning og fordybelse. Børnene har adgang til bøger og ses hente bøger hen til en voksen, de ønsker at læse med. Der observeres pædagogiske medarbejdere, som læser med børnene og går i dialog om bogens billeder og indhold.

Det observeres i hele børnehuset, at dialogen understøttes gennem sproglig stilladsering. Der ses udvidede samtaler, hvor medarbejderne bygger videre på børnenes udsagn og tilfører nye ord og betydninger. Der gives god tid til turtagning, og det observeres, at de pædagogiske medarbejdere afventer barnets respons. Flere dialoger strækker sig over flere led og er præget af høj grad af responsivitet. Der observeres også benævnelse og sprogliggørelse af børnenes handlinger samt eksempler på fælles opmærksomhed, hvor voksne og børn retter blikket mod samme aktivitet eller objekt og deler oplevelsen sprogligt.

Det ses desuden, at der arbejdes bevidst med fonologisk opmærksomhed, blandt andet gennem rim, remser og faktesange, som inddrages i lege og aktiviteter.

Ved samling i vuggestuen observeres en pædagogisk medarbejder, der præsenterer dagens struktur ved hjælp af visuel understøttelse i form af en tavle. Tavlen hænger i voksenhøjde, og det er uklart, om den giver mening for børnene. Det kan overvejes, hvordan det visuelle redskab kan gøres mere tilgængeligt og meningsfuldt for børnene, fx ved at lade tavlen hænge i børnehøjde og lade børnene deltage aktivt i at sætte billederne op.

I børnehaven Indendørs fremstår sprogmiljøet roligt og understøttende, med et generelt passende lydniveau (det meste af formiddagen) og mulighed for fordybelse i mindre aktiviteter.

Spil og bøger er tilgængelige for børnene og bruges aktivt i løbet af dagen. De tematiserede legemiljøer, herunder køkken- og butikleg samt konstruktions- og kreaområder, giver gode muligheder for sproglig interaktion gennem rollelege og samarbejde.
På legepladsen observeres et almindeligt udendørs miljø uden tydelige sprogligt inspirerende materialer.

I løbet af observationsperioden ses pædagogiske medarbejdere, der generelt kommunikerer afstemt og tydeligt og understøtter dialogen med børnene gennem imødekommende kropssprog og nærvær. De pædagogiske medarbejdere giver sig tid til at lytte til børnene. Der observeres dialoger over flere led som en naturlig del af den pædagogiske praksis.
Der observeres ikke indrettede læse- eller skriveområder med materialer, der specifikt understøtter børns tidlige literacy såsom en skriveafdeling med papir og skrivematerialer, mulighed for leg med bogstaver og tal.

Referat fra tilsynssamtalen

Ved tilsynssamtalen blev det drøftet, at sprogarbejdet opleves som velfungerende og meningsfuldt, der er et ønske om at fortsætte de indsatser, der allerede er i gang. Det blev fremhævet hvordan det at arbejde med nervesystemet danner et vigtigt fundament for det pædagogiske arbejde generelt, også i relation til sprog. Der arbejdes bevidst med at dele børnene op i mindre grupper og at møde dem ud fra deres individuelle behov. Det opleves som vigtigt at være et skridt foran og skabe rammer, der tilgodeser børn, som har behov for tydelig struktur og ro, blandt andet gennem en enkel indretning i vuggestuen og bevidst udvælgelse af materialer. Det nævnes, at meget legetøj i vuggestuen opbevares i skabe og tages frem efter behov, med blik for børnegruppens aktuelle interesser og udviklingstrin. Børnene inddrages i dette ved at pege og vælge, og det opleves som en måde at skabe deltagelse og medbestemmelse. I børnehaven blev der drøftet hvordan der kan arbejdes mere med early literacy som en naturlig del at sprogarbejdet.

Eventuelle konkrete anvisninger

• Fortsæt det målrettede arbejde med sproglig stilladsering, turtagning og udvidede dialoger i hverdagens samspil.
• Overvej, hvordan læringsmiljøerne i højere grad kan indrettes, så de også fysisk understøtter sproglig nysgerrighed og deltagelse, både individuelt og i små grupper.
• Fortsæt arbejdet med at inddrage børnene aktivt i valg og anvendelse af materialer – fx ved at synliggøre mulighederne og skabe plads til børns initiativ og medbestemmelse.
• Understøt børnenes deltagelse i hverdagen gennem visuelle redskaber. Overvej at placere tavlen i vuggestuen i børnehøjde og inddrage børnene aktivt i brugen.

Vurdering: Høj kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering og tilsynssamtale, at institutionen skal fortsætte det gode arbejde og foretage de nødvendige justeringer i indsatsen.

Begrundelse for vurdering

I Abildvænget er der etableret en tydelig struktur for børns overgange gennem dagtilbuddet. Alle kommende skolebørn samles i en fast årgangsgruppe året inden skolestart. Gruppen arbejder med skoleforberedende aktiviteter, som planlægges løbende og tilpasses børnegruppens udvikling og aktuelle behov. Organiseringen giver mulighed for at arbejde kontinuerligt med fællesskaber, socialisering og erfaringer, der opbygges og udvikles over tid.

Ved opstart i vuggestuen modtager forældrene et velkomstbrev og inviteres til besøg inden barnets opstart. Forældrene udfylder i den forbindelse et opstartsskema, hvor eventuelle opmærksomhedspunkter fremgår. Ved opstart på månedsplads gennemføres en udvidet overlevering med fokus på barnets historie og særlige hensyn.

Overgangen fra vuggestue til børnehave tilrettelægges ved, at de ældste vuggestuebørn samles i en overgangsgruppe, som besøger børnehaven i perioden op til børnehavestart. Børnene starter efterfølgende i børnehaven i mindre grupper. Abildvænget har erfaring med, at denne form for samlet opstart understøtter tryghed og sammenhæng bedre end løbende opstart.

I forbindelse med opstart i børnehaven afholdes et internt overleveringsmøde om overgangsgruppen samt et individuelt overgangsmøde med forældre og barn. Der beskrives en tæt og løbende dialog med forældrene gennem hele forløbet.

Overgangen til skole understøttes gennem besøgsdage på skolen, fælles lege og aktiviteter samt samarbejdsmøder med SFO og børnehaveklasse, hvor forventninger afstemmes. Der afholdes desuden forældremøde for storebørnsgruppen i september med fokus på samarbejde, forventninger og det kommende skoleår. Forældre opfordres blandt andet til at benytte skolens udearealer i fritiden for at skabe genkendelighed.

Der arbejdes generelt med at skabe sammenhæng mellem dagtilbud og lokalsamfund gennem brug af kommunale og kulturelle tilbud, herunder temaforløb, ture, kulturelle aktiviteter samt samarbejde med blandt andet plejehjem.

Eventuelle konkrete anvisninger

Vurdering: God kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering og tilsynssamtale, at institutionen skal fortsætte det gode arbejde og foretage de nødvendige justeringer i indsatsen.

Begrundelse for vurdering

Forældresamarbejdet i Abildvænget er kendetegnet ved en løbende dialog, som tilpasses den enkelte families behov. Dialogen foregår både dagligt og ved planlagte samtaler, ligesom der er mulighed for individuel vejledning efter behov. Abildvængets børnehus udsender et pædagogisk skriv kvartalsvist, hvor der redegøres for kommende fokusområder i praksis, herunder en forældredel med inspiration til, hvordan forældre kan understøtte arbejdet. Informationen deles både fysisk og via Aula, og suppleres løbende med billeder og skriftlige opdateringer.

Forældrebestyrelsens arbejde er organiseret med fire planlagte møder årligt, suppleret af ekstra møder ved behov, fx i forbindelse med høringer. Gennem initiativer som fælles legedage bidrager bestyrelsen til at understøtte både børnefællesskaber og forældrefællesskaber i institutionen.
Der deltog ikke en repræsentant fra forældrebestyrelsen til tilsynsdialogen.

Eventuelle konkrete anvisninger

• Det anbefales, at en repræsentant fra forældrebestyrelsen inddrages ved næste tilsynssamtale med henblik på at bidrage med forældreperspektiver, som kan nuancere og perspektivere den pædagogiske praksis i Abildvængets børnehus.

Vurdering: God kvalitet

Begrundelse for vurdering

I Abildvængets børnehus arbejdes der med evaluering som en del af den pædagogiske praksis, blandt andet gennem et didaktisk skriv, der anvendes i en tre-måneders kadence med fastsættelse af mål og efterfølgende evaluering. Skemaerne er udarbejdet, men implementeringen er endnu ikke fuldt forankret alle steder. Evalueringen foregår i praksis i varierende grad, og der beskrives en høj grad af løbende, men ikke systematiseret, evaluering. Erfaringerne med en mere formaliseret evalueringsform er tydeligst i enkelte afdelinger, mens andre står foran at arbejde mere struktureret med evaluering.

Der anvendes både kvalitative og kvantitative data i arbejdet med at udvikle praksis. Sprogvurderinger indgår bl.a. som datagrundlag, og data anvendes til at understøtte refleksioner om børnegrupper og pædagogiske indsatser.

Mødekulturen er organiseret med forskellige mødefora, som varetager både praksisnære justeringer og et mere samlet udviklingsfokus. Der er etableret en ny mødestruktur med henblik på at imødekomme dokumentations- og evalueringskrav samt skabe rum for faglig refleksion og vidensdeling.

Inddragelsen af børneperspektivet sker både gennem planlagte tilgange og ved løbende at følge børnenes initiativer, spor og interesser i hverdagen. Der arbejdes med både et tilstræbt og et direkte børneperspektiv, og praksis justeres løbende på baggrund af observationer og børnenes udtryk.

Eventuelle konkrete anvisninger